Annonce
Varde

Arbejdsmarkedschef fik i alt 1,2 millioner kroner i aftrædelse - kommunen sagde 800.000

Tidligere arbejdsmarkedschef i Varde Kommune, Erik Schultz, da han endnu var på toppen af sin karriere. Arkivfoto: Annett Bruhn

Da JydskeVestkysten bad om fuld aktindsigt i fratrædelsesgodtgørelse indgået med tidligere arbejdsmarkedschef oplyste Varde Kommune 815.000 kroner. Nu er der kommet 370.000 kroner oven i. De sidste penge er fem måneders løn, og det er ikke en del af fratrædelsesgodtgørelsen, siger kommunaldirektør Mogens Pedersen.

Varde: Arbejdsmarkedschef ved Varde Kommune, Erik Schultz, fik ikke "kun" et gyldent håndtryk på 815.000 kroner, som Varde Kommune oplyste til JydskeVestkysten.

Han fik næsten 400.000 kroner oven i, i form af fem måneders fritstilling med løn. Dermed bliver regnestykket på i alt 1,2 millioner kroner.

Det viser den detaljerede aktindsigt, tidligere personalechef ved Varde Kommune, Tommy Søndergaard, har fået af kommunen som opfølgning på artiklen i JydskeVestkysten.

- Det interesserer mig jo, når jeg læser noget, jeg synes, lyder forkert, siger Tommy Søndergaard.

Annonce

Tommy Søndergaard og sagen

Tommy Søndergaard har spurgt yderligere ind til fratrædelsesaftalen mellem Varde Kommune og den tidligere arbejdsmarkedschef Erik Schultz.

Enhver borger har ret til aktindsigt.

Tommy Søndergaard er bare borger, men som tidligere personalechef i Varde Kommune har han en særlig interesse i offentlig forvaltning.

Han blev selv fyret i 2001.

Fyringen skete på et forkert grundlag og blev underkendt i et efterfølgende tjenstligt forhør af en landsretsdommer.

Tommy Søndergaard underviste indtil for tre år siden i personalejura og personaleforhold ved Center for Offentlig Kompetenceudvikling under den Kommunale Højskole.

Varde Kommune oplyste til JydskeVestkysten, at arbejdsmarkedschefen fik en fratrædelsesgodtgørelse på 7 måneders løn, + en måned, plus et pensionsbidrag svarende til tre månedslønninger, i alt 815.000 kroner.

I svar til Tommy Søndergaard kom der fem måneders fritstilling med løn oven i, hvilket øger den samlede betaling til 1.185.285 kroner til tidligere arbejdsmarkedschef Erik Schultz.

Fyret eller hva?

Sagen med den tidligere arbejdsmarkedschef fangede ham, fordi Varde Kommune i sit svar til JydskeVestkysten skrev, at Funktionærlovens paragraf 2 a var brugt som en del af aftalen. Samtidig skrev kommunen, at der var tale om en "gensidig aftale", ikke en fyring.

- Men den paragraf kan kun bruges ved fyringer. Så det må betyde at arbejdsmarkedschefen blev fyret, siger Tommy Søndergaard.

Det samme argument har han fremført overfor Varde Kommune. Men her fastholder kommunaldirektør Mogens Pedersen at Erik Schultz indgik en fratrædelsesaftale, og at han ikke blev fyret.

Undersøger I af egen drift, om I har brugt en forkert paragraf?

- Nej, for vi har vurderet sagen, og vi er ikke i tvivl, siger Mogens Pedersen.

Hvorfor oplyste i ikke om de fem måneders fritstilling med løn, da JydskeVestkysten bad om fuld aktindsigt i en eventuel fratrædelsesgodtgørelse?

- Fordi løn i opsigelsesperioden ikke er en del af fratrædelsesgodtgørelsen. Måske har vi misforstået spørgsmålet, men det har ikke været bevidst.

Tavs tidligere chef

Tidligere arbejdsmarkedschef Erik Schultz har ikke lyst til at hjælpe.

Blev du fyret?

- Det har jeg ingen kommentarer til, siger han over telefonen fra Fanø.

Hvis du er fyret, så kan du jo godt udtale dig til pressen?

- Jeg har indgået en aftale med Varde Kommune.

Hvis du har indgået en aftale, og ikke blev fyret, så har kommunen brugt forkerte paragraffer?

- Det er forhandlet mellem min organisation og Varde Kommune, så jeg har ingen kommentarer.

Har du fået nyt job?

- Nej, lige nu nyder jeg det, så jeg kan lande stille og roligt, siger Erik Schultz.

Fritstilling forsvandt

Til JydskeVestkysten oplyste Varde Kommune, at Erik Schultz fik syv måneders løn, plus en ekstra måned og et ekstraordinært pensionsbidrag oven i, til i alt 815.000 kroner, da han stoppede per april.

Til Tommy Søndergaard er der oven i det, avisen fik at vide, yderligere fem måneders løn i fritstillingsperioden fra april til udgangen af september, hvormed Erik Schultz i alt få 1,2 mio. kroner ved sin fratrædelse.

Tommy Søndergaard overvejer i øjeblikket, om han vil gå videre med sagen til en overordnet myndighed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce