Annonce
Varde

Arbejdsmarkedschef fik i alt 1,2 millioner kroner i aftrædelse - kommunen sagde 800.000

Tidligere arbejdsmarkedschef i Varde Kommune, Erik Schultz, da han endnu var på toppen af sin karriere. Arkivfoto: Annett Bruhn

Da JydskeVestkysten bad om fuld aktindsigt i fratrædelsesgodtgørelse indgået med tidligere arbejdsmarkedschef oplyste Varde Kommune 815.000 kroner. Nu er der kommet 370.000 kroner oven i. De sidste penge er fem måneders løn, og det er ikke en del af fratrædelsesgodtgørelsen, siger kommunaldirektør Mogens Pedersen.

Varde: Arbejdsmarkedschef ved Varde Kommune, Erik Schultz, fik ikke "kun" et gyldent håndtryk på 815.000 kroner, som Varde Kommune oplyste til JydskeVestkysten.

Han fik næsten 400.000 kroner oven i, i form af fem måneders fritstilling med løn. Dermed bliver regnestykket på i alt 1,2 millioner kroner.

Det viser den detaljerede aktindsigt, tidligere personalechef ved Varde Kommune, Tommy Søndergaard, har fået af kommunen som opfølgning på artiklen i JydskeVestkysten.

- Det interesserer mig jo, når jeg læser noget, jeg synes, lyder forkert, siger Tommy Søndergaard.

Annonce

Tommy Søndergaard og sagen

Tommy Søndergaard har spurgt yderligere ind til fratrædelsesaftalen mellem Varde Kommune og den tidligere arbejdsmarkedschef Erik Schultz.

Enhver borger har ret til aktindsigt.

Tommy Søndergaard er bare borger, men som tidligere personalechef i Varde Kommune har han en særlig interesse i offentlig forvaltning.

Han blev selv fyret i 2001.

Fyringen skete på et forkert grundlag og blev underkendt i et efterfølgende tjenstligt forhør af en landsretsdommer.

Tommy Søndergaard underviste indtil for tre år siden i personalejura og personaleforhold ved Center for Offentlig Kompetenceudvikling under den Kommunale Højskole.

Varde Kommune oplyste til JydskeVestkysten, at arbejdsmarkedschefen fik en fratrædelsesgodtgørelse på 7 måneders løn, + en måned, plus et pensionsbidrag svarende til tre månedslønninger, i alt 815.000 kroner.

I svar til Tommy Søndergaard kom der fem måneders fritstilling med løn oven i, hvilket øger den samlede betaling til 1.185.285 kroner til tidligere arbejdsmarkedschef Erik Schultz.

Fyret eller hva?

Sagen med den tidligere arbejdsmarkedschef fangede ham, fordi Varde Kommune i sit svar til JydskeVestkysten skrev, at Funktionærlovens paragraf 2 a var brugt som en del af aftalen. Samtidig skrev kommunen, at der var tale om en "gensidig aftale", ikke en fyring.

- Men den paragraf kan kun bruges ved fyringer. Så det må betyde at arbejdsmarkedschefen blev fyret, siger Tommy Søndergaard.

Det samme argument har han fremført overfor Varde Kommune. Men her fastholder kommunaldirektør Mogens Pedersen at Erik Schultz indgik en fratrædelsesaftale, og at han ikke blev fyret.

Undersøger I af egen drift, om I har brugt en forkert paragraf?

- Nej, for vi har vurderet sagen, og vi er ikke i tvivl, siger Mogens Pedersen.

Hvorfor oplyste i ikke om de fem måneders fritstilling med løn, da JydskeVestkysten bad om fuld aktindsigt i en eventuel fratrædelsesgodtgørelse?

- Fordi løn i opsigelsesperioden ikke er en del af fratrædelsesgodtgørelsen. Måske har vi misforstået spørgsmålet, men det har ikke været bevidst.

Tavs tidligere chef

Tidligere arbejdsmarkedschef Erik Schultz har ikke lyst til at hjælpe.

Blev du fyret?

- Det har jeg ingen kommentarer til, siger han over telefonen fra Fanø.

Hvis du er fyret, så kan du jo godt udtale dig til pressen?

- Jeg har indgået en aftale med Varde Kommune.

Hvis du har indgået en aftale, og ikke blev fyret, så har kommunen brugt forkerte paragraffer?

- Det er forhandlet mellem min organisation og Varde Kommune, så jeg har ingen kommentarer.

Har du fået nyt job?

- Nej, lige nu nyder jeg det, så jeg kan lande stille og roligt, siger Erik Schultz.

Fritstilling forsvandt

Til JydskeVestkysten oplyste Varde Kommune, at Erik Schultz fik syv måneders løn, plus en ekstra måned og et ekstraordinært pensionsbidrag oven i, til i alt 815.000 kroner, da han stoppede per april.

Til Tommy Søndergaard er der oven i det, avisen fik at vide, yderligere fem måneders løn i fritstillingsperioden fra april til udgangen af september, hvormed Erik Schultz i alt få 1,2 mio. kroner ved sin fratrædelse.

Tommy Søndergaard overvejer i øjeblikket, om han vil gå videre med sagen til en overordnet myndighed.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce