Annonce
Varde

Arbejdspladserne er reddet på tørreri: Der investeres massivt i lukningstruet virksomhed

Der skal fremstilles protein af græs nord for Varde, og det redder en arbejdsplads fra lukning. PR-foto
Der investeres i et anlæg, der udvinder protein af græs på Nybro Tørreri. Men først skal tørreriet igennem et ejerskifte, og det har selskabet nu godkendt.
Annonce

Nybro: I det tyndt befolkede Nybro mellem Varde og Outrup var en relativ stor arbejdsplads indtil torsdag aften i risiko for at lukke. Men efter en beslutning om at sælge Nybro Tørreri til tre store andelsselskaber, DLG, Danish Agro og DLF, er arbejdspladserne reddet.

Ejnar Kock Hansen, Oksbøl,  er afgående formand for Nybro Tørreri. På en generalforsamling torsdag godkendte Nybro Tørreri salget til BioRefine Denmark, der ejes af de tre andelsselskaber. Uden et salg var det næsten 50 år gamle Nybro Tørreri i overhængende risiko for at lukke. De seneste regnskaber var ikke opmuntrende læsning.

- Vi er meget glade for at kunne sælge, siger Ejnar Kock Hansen.

Han oplyser, at der i øjeblikket er cirka 14 beskæftigede på tørreriet. Der er seks fastansatte hele året, men lige nu er der en del sæsonarbejdere på tørreriet.

Oven i har maskinstationerne på egnen en del arbejde i forbindelse med råvaren, som fortrinsvis er græs.

Ejerkredsen består af cirka 60 avlere, som er bosiddende i en radius op til 45 kilometer fra tørreriet, og de kan altså fortsat levere græs.

Den nye ejer investerer i et anlæg, som udvinder klimavenligt protein af græs og lucerne. Der offentliggøres ingen detaljer om beløbet, men det er en markant investering på et tocifret millionbeløb.

Annonce

Arbejdspladser fastholdes

Ifølge de nye ejere fastholdes arbejdspladserne i forbindelse med investeringen.

Vagn Hundebøll, vicekoncerndirektør i DLG, er tillige administrerende direktør i BioRefine Denmark. Han oplyser i en pressemeddelelse:

- Vi glade for, at vi nu kan overtage Nybro Tørreri og få gavn af den store viden, tørreriet besidder, når vi skal udvikle en af fremtidens proteinkilder. For at få succes med projektet skal vi sikre, at råvarekvaliteten er god, for vi skal bruge friskt og grønt græs med højt proteinindhold for at kunne producere proteiner af den bedste kvalitet. Derfor er vi glade for, at vi nu skal arbejde sammen med landmænd, der har stor erfaring indenfor netop dette felt.

DLG ejer det meste

  • DLG ejer 50 procent af BioRefine Denmark A/S, mens Danish Agro og DLF hver tegner sig for 25 procent af aktierne.
  • Det er BioRefine Denmark, der investerer i Nybro Tørreri fra 1971.


Derfor er vi glade for, at vi nu skal arbejde sammen med landmænd, der har stor erfaring indenfor netop dette felt.

Vagn Hundebøll, vicekoncerndirektør i DLG
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce