Annonce
Esbjerg

Arkæolog: Har ikke fantasi til at forestille mig, at man vil fjerne spærringer i Ribe Å

Der skal tænkes alternativt og kreativt for at bevare de tre spærringer i det centrale Ribe. Statens miljømål skal opnås inden 2027, men arkæolog har slet ikke fantasi til at forestille sig, at man kan fjerne spærringerne i Ribe. Foto: Kåre Welinder
Overinspektør i arkæologi ved Sydvestjyske Museer, Morten Søvsø, lytter med skepsis til diskussionen om, at staten ønsker at fjerne tre centrale spærringer i Ribe Å for at sikre bedre vandmiljø og fiskenes vandring. Men noget skal der ske, forklarer udvalgsformand, der beder staten om økonomisk hjælp til løsning.
Annonce

Ribe: I begyndelsen af november henvendte miljøminister Lea Wermelin(S) sig til alle landets kommuner med en melding om, at vandløbene i Danmark skal i bedre økologisk tilstand.

I Ribe betyder det blandt andet, at tre spærringer i det centrale Ribe, der forhindrer fiskenes vandring op igennem å-systemet, i teorien bør fjernes, og både politikere og miljøforvaltning blev dermed tvunget til at tænke kreativt, fordi de tre spærringer ikke lige sådan lader sig fjerne.

De er nemlig uløseligt forbundet med både Ribes historie og Ribes undergrund, men det ser man ikke på hos staten, der blot ser spærringerne som en hindring for fiskenes vandring og dermed god, økologisk tilstand.

- Det er en debat, der har været fremme før. Spærringer har der været helt fra 1200-tallet, og helt siden dengang har man kendt til forhindringer og problemer og forsøgt sig med reguleringer for de stakkels fisk i Ribe Å.

Sådan siger overinspektør i arkæologi ved Sydvestjyske Museer, Morten Søvsø. Han har slet ikke fantasi til at forestille sig, at hverken staten eller Esbjerg Kommune vil fjerne spærringerne. Men han ved, hvad der sker, hvis man gør det.

Annonce

Advarselslampe

- Alt under Ribes gamle huse vil rådne. Meget er lavet ved pilotering og tømmer med huse bygget oven på, og fjerner man spærringerne, tørrer undergrunden ud, og så rådner undergrunden og forsvinder, siger Morten Søvsø, der rent fredningsmæssigt heller ikke mener det er tilladt at lave vandstandsændringer.

Også rent arkæologisk vil der være store udfordringer.

- Ydermøllen og Midtmøllen er fra 1500-tallet, og de er lavet med egestolper i jorden. De står der stadig, og blandt andet her vil der gemme sig masser af ting i jorden, hvis de fjernes, og det vil udløse komplicerede og bekostelige, arkæologiske undersøgelser samt et hav af dispensationer. Der er samlet set rigtigt mange ting, der bør tjene som advarselslampe, hvis man ønsker at ændre forholdene i det centrale Ribe, siger Morten Søvsø, der ikke tør udtale sig om prisen på, hvad en eventuel udgravning vil koste på de tre steder.

Han mener desuden, at de tre spærringer efter så mange år er en del af byens lydkulisse.

- Den stemning kan man da ikke bare fjerne, siger han.

Annonce

Forpligtede

Hos Esbjerg Kommune forklarer formand for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini(S), at ingen hos kommune er interesserede i at fjerne de tre spærringer, men noget skal der ske.

Det er man forpligtede til over for staten.

- Udfordringen ligger i, at vi skal sørge for at sikre fiskenes passage. Vi har sendt et udkast afsted til ministeren med fem muligheder for, hvordan vi bedst muligt sikrer bedre økologisk tilstand, og derudover har vi en opgave omkring, hvordan vi løser udfordringen med spærringerne. Til den opgave beder vi staten om en økonomisk håndsrækning, siger Karen Sandrini, og forklarer, at en alternativ løsning skal være fundet inden 2027, hvor statens nye miljømål skal være opfyldt.

En ny å

Kommunens miljøforvaltning skal nu se på alternative muligheder for fiskenes vandring, hvis Ribes spærringer ikke skal fjernes. Miljøchef Christina Føns meldte i begyndelsen af november ud, at en mulighed blandt andet kunne være et helt nyt vandløb uden om Ribe, hvor man samtidig bevarer den nuværende vandstand for at sikre kultursvampen i Ribes undergrund. Dog er ingen beslutninger endnu truffet i sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce