Annonce
Esbjerg

Arkæologer skal bane vejen for stort regnvandsbassin i Andrup

Udvalgsformand for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S), har sammen med resten af udvalget oversendt et tillæg til spildevandsplanen til byrådet. Arkivfoto.
Sydvestjyske Museer ser mulighed for fortidsminder på areal ved Krogsgårdsvej, hvor der planlægges stort regnvandsbassin for Andrup. Derfor skal arkæologerne i gang med at grave først.

Esbjerg: Det bliver arkæologerne, der kommer til at tage første spadestik til et stort såkaldt opstuvningsbassin for regnvand ved Krogsgårdsvej i Andrup.

Baggrunden er den, at Plan & Miljøudvalget på seneste udvalgsmøde indstillede til byrådet, at der vedtages et tillæg til spildevandsplan 2016-2021. Dette tillæg skal bane vejen for en ekspropriation, der kan inddrage området i Andrup syd til opstuvningsbassin som led i en samlet løsning til forsinkelse af regnvandet i Andrup inden afledningen til Krogsgård Møllebæk.

Men inden Din Forsyning Spildevand A/S overhovedet går i gang med at etablere bassinet og ledningsnettet, skal arkæologerne som nævnt slippes løs i området, for Sydvestjyske Museer vurderer, at der er mulighed for fortidsminder på arealet.

- Bassinet er en del af en samlet løsning for afledning af regnvand fra den sydlige del af Andrup i takt med, at Din Forsyning Spildevand separatkloakerer i Andrup. På den måde får man også skabt en sø i et pænt, grønt og rekreativt område mellem det eksisterende og kommende boligområder, og bassinet kommer samtidig til at medvirke til, at vi får en god økologisk tilstand i Krogsgård Møllebæk, siger udvalgsformand for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S).

Annonce

Høsten først

Sagen har været i en otte uger lang, offentlig høring, og i den forbindelse har ejeren af arealet givet sin mening til kende. Ejeren udtrykker forståelse for etableringen af bassinet, men mener, at en reduktion af arealet til fremtidigt boligområde er en forringelse, og at kommende beboere ikke vil ønske at blive naboer til "et hul i jorden" og måske et hegn. Arealet er desuden p.t. udlejet til en landmand, og ejeren håber i den forbindelse, at der bliver taget hensyn til, at landmanden kan høste sine afgrøder i september.

Ifølge udvalgsformanden går Din Forsyning ikke i gang med noget som helst, før der er foretaget en arkæologisk forundersøgelse, og den bliver først sat i gang, når landmanden har høstet sine afgrøder.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce