Annonce
Tønder

Arkæologer skal gennemgå erhvervsjord i Tønder Kommune

Arkæologer fra Museum Sønderjylland skal gennemgå Tønder Kommunes erhvervsjord for fortidsminder. Udgiften på 3,1 millioner kroner lægges oven i prisen på erhvervsjord, der stiger med fire kroner kvadratmeteren. Arkivfoto: Timo Battefeld
Tønder Kommune vil betale Museum Sønderjylland godt tre millioner kroner for at gennemgå kommunens erhvervsjord, så fremtidige købere undgår at skulle betale for kostbare og tidsrøvende udgravninger.

TØNDER: Tønder Kommunes økonomiudvalg med borgmester Henrik Frandsen (V) i spidsen har netop godkendt, at kommunen bruger godt tre millioner kroner på en forundersøgelse af kommunens arealer bestående af 896.479 kvadratmeter erhvervsjord. Investeringen skal forhindre, at nye virksomheder risikerer at stå med en bekostelig - og tidskrævende - udgravning, hvis man vælger at slå sig ned i Tønder Kommune.

- Det kan være meget, meget dyrt, hvis det viser sig, at der gemmer sig fortidsminder i jorden, lyder begrundelsen fra borgmesteren.

Museum Sønderjylland har vurderet, at det vil koste 3,1 millioner kroner at forundersøge den erhvervsjord i Tønder Kommune, der vurderes at have "høj risiko for fortidsminder".

Annonce

Det kan være meget, meget dyrt, hvis det viser sig, at der gemmer sig fortidsminder i jorden.

Henrik Frandsen (V), borgmester

Danefæ og guldhorn

Henrik Frandsen oplyser, at arkæologer vil gennemgå erhvervsjorden ved at grave såkaldte søgegrøfter. Søgegrøfterne vil typisk vise, om der har været større bosættelser, huse eller andre ting af arkæologisk interesse i undergrunden. Men forundersøgelserne kan ikke 100 procent forhindre, at der gemmer sig danefæ i undergrunden.

- Søgegrøfterne kan ikke garantere, at der ikke gemmer sig et enkeltstående fund, som for eksempel et tabt guldhorn i jorden, siger Henrik Frandsen.

Ifølge dagsordenspunktet, der er udarbejdet af forvaltningen, har Tønder Kommune mere end en gang oplevet, at virksomheder har valgt at gå uden om Tønder Kommune, da der har været risiko for at finde arkæologiske fund i jorden.

"Kommunen kan konstatere, at risikoen for ekstra udgifter på grund af fortidsminder afholder flere erhvervsvirksomheder fra at byde på kommunens erhvervsjord", fremgår det af dagsordenspunktet.

Lille prisstigning

Selv om et beløb på 3,1 millioner kroner lyder af meget, så er udgiften til at overse, når den fordeles ud på de mange kvadratmeter erhvervsjord. Tønder Kommune kalkulerer med, at prisen for forundersøgelserne lægges over på prisen per kvadratmeter erhvervsjord, som vil stige med få kroner.

- Når vi deler udgiften til forundersøgelserne ud på erhvervsjorden, så betyder det, at en kvadratmeter jord stiger med fire kroner, siger Henrik Frandsen og hæfter sig ved, at øvelsen forhåbentlig vil sætte ekstra fut i salget af kommunal erhvervsjord.

- Det er et erhvervsfremmende tiltag, konstaterer borgmesteren.

Med i front

En kvadratmeter erhvervsjord i Tønder Kommune vil efter at prisen på forundersøgelserne er indregnet stige fra 16 til 20 kroner per kvadratmeter, mens en kvadratmeter attraktiv facadejord stiger med fire kroner til 68 kroner.

Henrik Frandsen oplyser, at Tønder Kommune ikke er den første kommune, der har fået idéen med at undersøge erhvervsjord for fortidsminder før jorden sælges, men:

- Vi er med i front, konstaterer han.

Det er nu op til kommunalbestyrelsen og de 31 lokalpolitikere at afgøre, om undersøgelsen af erhvervsjord iværksættes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce