Annonce
Haderslev

Storkøb: Arkil køber vejopgaver fra NCC Roads med 200 ansatte

Arkil A/S har i forvejen servicen på alle statsvejene i Danmark. Nu får Hammelev-virksomheden end flere veje at se til. Arkiv: Jacob Schultz
Arkil har indgået aftale med NCC om at overtage NCC´s vejservice-aktiviteter i Danmark. Aftalen giver Arkil et bedre grundlag for at kunne levere konkurrencedygtig drift og vedligehold af veje og grønne områder i hele Danmark.
Annonce

Hammelev: Arkil A/S har fredag indgået aftale med NCC-koncernen om at købe NCC´s vejservice-aktiviteter i Danmark i form af aktierne i selskabet NCC Road Services A/S.

Det oplyser Arkil A/S i en pressemeddelelse.

Aftalen tilfører både traditionelle vejservicekompetencer og mere specialiserede ydelser
inden for fejning, afvanding og ukrudtsbekæmpelse, så Arkil i fremtiden kan levere flere konkurrencedygtige ydelser til et større antal kunder.

Cirka 200 NCC-ansatte skal nu have nyt logo på arbejdstøjet:

- Vi ser frem til at byde de ca. 200 ansatte i NCC Road Services A/S velkommen som en del af familien i Arkil-koncernen. Vi kender NCC som en veldrevet og kompetent virksomhed med dygtige medarbejdere, og vi ser meget frem til at kunne udvide dette forretningsområde ved at kombinere den bedste viden fra vores egen og NCC´s organisation. Vi får med aftalen et bredere fundament at stå på og kan på den måde tilbyde vores kunder en endnu større vifte af specialer, siger Jørgen Søndergaard, Adm. direktør i Arkil A/S.

Annonce

Konkurrencetjek

Transaktionen går nu i en sædvanlig anmeldelsesproces hos konkurrencemyndighederne, og de to virksomheder vil, indtil dette er afsluttet, fortsætte som hidtil med hver deres separate organisation og branding. Der vil for kunderne ikke være nogen forskel, da de fortsat vil blive mødt med kendte ansigter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce