Annonce
Haderslev

Arkitekt: - Mange bygnings-øjebæer kan undgås med lidt omtanke

Harald Christensen på Torvet, hvor der i øjeblikket er flere bygninger til salg. Blandt andet Torvet 8 i baggrunden, som arkitekten drømmer om kan blive ført tilbage til fortidens glans. Foto: Dorthe Rasmussen
Avisen tog på en tur ud og kigge på bygninger i bymidten med arkitekt Harald Christensen fra Arkitekter Syd ApS i Haderslev.

HADERSLEV: - Kendetegnede for en god by er, at hver bygning har sin egen identitet i gadebilledet , siger Harald Christensen.

Haderslev har mange flotte gamle bygninger, men når den lokale arkitekt tager sine kritiske briller på, så han godt savne lidt mere omtanke i den måde, som en del af af disse bygninger er blevet istandsat på.

- At skrabe underetagen ud og sige: - Nu skal her være butik; det er ikke godt. Det er ikke dyre at tænke sig om, når man skal bygge en ny facade, siger Harald Christensen.

I for eksempel Nørregade kan arkitekten pege på flere butiks-facader, der ødelægger helhedsindtrykket med nogle ellers flotte bygningsfacader

Også blandt de nyere renoveringer, er der eksempler må manglende omtanke for helheden.

- Se for eksempel den her bygning ( Nørregade 28), hvor der er en garnbutik. Der har man sat brune vinduer i. Facadepartierne skule selvfølgelig have været hvide, ligesom resten af vinduerne i ejendommen... og så kan man jo løbe skrigende bort, når man ser, hvordan det ser ud længere op ad i gaden, konstaterer Harald Christensen.

Han har drevet arkitektfirma i Tønder i mere end 30 år.

I fem år har firmaet også haft adresse i Haderslev, hvor tegnestuen har til huse i det nyrenoverede Naffet 2, som i dag ejes af den lokale ejendomsinvestor Palle Seide.

Arkitekter Syd ApS har også et samarbejde med Palle Seide, der har istandsat en række ejendomme i byen med nye butiksfacader og lejligheder.

Annonce
Ejendommen, der huser Ti'er Bar i Nørregade, er et eksempel på en vellykket facade, mener arkitekten. Foto: Dorthe Rasmussen

Nye butikker og projektudvikling

Via sit netværk har Harald Christensen også været med til at trække nye butikskoncepter til Haderslev bymidte.

Det gælder blandt andet Name It ( del af Bestseller), der rykker ind i det tidligere Fætter BR på Gravene.

- Vi laver nye butiks- udviklingsprojekter i det meste af Sønderjylland fortæller Harald Christensen

Han samarbejder også med erhvervsmæglerne fra Nordicals om forskellige projektudviklinger

Når en ejendom skal sælges, er det ofte en fordel at have nogle ide-skitser, der kan illustrere mulighederne for investorerne med nogle prisoverslag og andet for en istandsættelse.

Harald Christensen er blandt andet kommet med et skitse-oplæg i forbindelse med, at den historiske ejendom Torvet 8

Den forreste del af ejendommen, der vender ud mod Torvet er fredet.

- Når man ser, hvordan ejendommen oprindeligt har set ud, så forstår man ikke, at man har kunnet få lov at lave underetagen, som den ser ud i dag, mener Harald Christensen.

Det vigtigste for ham er, at man ikke begår de samme fejl igen, eller noget tilsvarende

- Mange tror, at det er vildt dyrt at få en arkitekt indover. Indledende rådgivning med tilhørende idéoplæg laver vi uden beregning. Det ligger mig meget på sinde, at vi har en spændende by med flotte bygninger, som har et autentisk udtryk, siger Harald Christensen.

Tegnestuen har også indledt et samarbejde med Mette Gejl Erlang, indehaver af Haderslevhus i Slotsgade, som han hjælper med at søge fondsmidler til en renovering af Haderslevhus' facade. Ejendommen har en fantastisk historie og værdi for bymidten. Det skal værdsættes

Kik på billederne og se flere fotos af nogle af de øjebæer, som arkitekten har udpeget i Haderslev.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Debat om ulighed er forvrøvlet

Socialdemokratiet er optaget af ulighed. Men fokus på ulighed er jo også nærmest en del af selve det socialdemokratiske dna. Underligt er det til gengæld, at partiet er mere optaget af de rigeste i stedet for dem, der er mindst privilegerede. Ikke desto mindre har den socialdemokratiske finansordfører Christian Rabjerg Madsen blikket fast rettet mod de mest velbjærgede danskere. Han mener sammenhængskraften er truet, fordi de største indkomster og formuer er blevet øget markant i de forløbne 25 år. Det er med forlov en forkert tilgang. Vi er alle sammen blevet meget rigere i det sidste kvarte århundrede. Det gælder de mest velhavende, gennemsnitsdanskeren, men også dem i den nederste del af samfundspyramiden. Når de bedst stillede har fået mest, skyldes det flere forhold. Et af dem er stigende aktiekurser, hvilket indlysende nok kommer virksomhedsejere og besiddere af store aktieposter til gode. Men det gavner også de rigtig mange gennemsnitsborgere, der efterhånden har store pensionsformuer. En anden forklaring på den øgede ulighed er de unges uddannelsesmønster. 74 procent af en ungdomsårgang søger mod de gymnasiale uddannelser. I 1995 var det kun godt 60 procent. Hermed får betydeligt flere også en senere debut på arbejdsmarkedet, og i en økonomisk model tilhører studerende på SU nu en gang gruppen af relativt fattige. Alt dette ændrer intet ved, at de rigeste danskere har oplevet størst økonomisk fremgang. Men det er reelt ikke et problem, når hele samfundet som sådan også får øget velstand. Ulighed er først en trussel, når de mindst heldige synker ned i elendighed. Men vi har en velfærdsmodel, stort set alle bakker op om. Samtidig har vi et reguleret, velfungerende arbejdsmarked uden working poor – altså mennesker der er fattige trods arbejde, som det kendes i Storbritannien, USA , men også i Tyskland. Det er sand sammenhængskraft, og den helt enestående samfundsmodel må man ikke sætte spørgsmålstegn ved med vilde påstande om ulighed.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce