Annonce
Esbjerg

Arkitekt og handicappede sat af supercykelstibroen

Esbjerg vil gerne anlægge en cykelbro hen over jernbanen - cirka 100 meter lang. Den skal forbinde østbyen med centrum.

Supercykelstibroen over jernbanen kommer til at binde byen sammen, når den står færdig formentlig i 2019, men der bliver ikke råd til arkitektkonkurrence eller til at lave handicapadgang.

ESBJERG: Som et medfødt ar har jernbanen i 142 år skåret sig gennem Esbjerg, hvor der er et historisk ønske om at sy såret mellem østerbyen og vesterbyen sammen en gang for alle.

Det sker med supercykelstibroen over banen, som åbner formentlig i 2019. Projektet har været flere år undervejs, der er afsat 25,575 millioner kroner - heraf 40 procent statslige midler og 60 procent kommunale midler - til broen, som har været genstand for adskillige beregninger og politiske sværdslag.

Broen var oprindelig udpeget til at blive et "unikt landmark", et vartegn for Esbjerg.

Men for at holde broen inden for det afsatte budget bliver der ikke råd til at gennemføre en arkitektkonkurrence.

Der bliver heller ikke adgang for handicappede til broen. Den skal være 1,8 meter højere end antaget på grund af elektrificeringen af jernbanen.

Derfor skal rampen på østsiden enten laves længere, og det vil koste to millioner kroner - ellers skal man acceptere, at rampen får en hældningsgrad på 6,5 procent - som ikke er handicapvenlig.

På vestsiden er der heller ikke penge til en 2,7 millioner kroner dyr elevator.

Broen kan etableres med adgang til perronerne - men i så fald må Banedanmark betale. Det vil koste 25 millioner kroner eller cirka det samme som broen i sig selv. Og så skal der givetvis etableres handicapadgang i henhold til EU-reglerne.

Ikke en bøjet

femøre mere

Men budgettet bliver der ikke rokket ved.

- Der bliver ikke afsat en bøjet femøre mere til den bro. Der er borgmesteren og jeg helt på linje, siger teknik & byggeudvalgsformand Anders Kronborg (S), som erkender, at broen har delt vandene.

- Det har da gjort indtryk, men jeg mener stadig, at Esbjerg får noget helt unikt, som der er bred politisk opbakning til.

- Der er ingen tvivl om effekten. Du kommer til at spare tre minutter på cykel ved at tage broen, vi hjælper de bløde trafikanter, og så får vi forbundet østerbyen med vesterbyen.

Teknisk direktør i Esbjerg Kommune, Hans Kjær, påpeger, at mellem 1/3 og 1/4 af Esbjerg ligger på østsiden af banen, og at han forventer, rigtig mange esbjergensere vil anvende broen, når den åbner, og at udfaldet nok skal blive godt:

- Den bliver super flot. Det er jeg helt overbevist om.

Annonce

Den bliver super flot. Det er jeg helt overbevist om.

Hans Kjær , teknisk direktør om supercykelstibroen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Trods lussing var træner tilfreds

Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce