I Haven i Hune får man lyst til at fare vild, kigge ind ad vinduer og blive siddende mellem de gule blomster, hvor det altid føles, som om solen skinner. Anne Just og Claus Bonderup skabte på en sandet, ufrugtbar jord et frodigt, farverigt paradis inspireret af arabiske og engelske haver, fyldte det med kunst og arkitektur og åbnede det for offentligheden. Det var for godt til at holde for sig selv.
Annonce