Annonce
Sydjylland

Arkiv-formand i opråb: GDPR-regler spænder ben for bevaring af kulturarv

Hos interesseorganisationen Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA), der repræsenterer 536 lokalarkiver i hele landet, oplever formanden, at GDPR-reglerne skaber usikkerhed hos medlemmerne. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Persondataforordningen gør livet surt for lokalarkiver landet rundt. Reglerne forhindrer nemlig arkiverne i at indsamle og offentligøre lokalhistorie, som man har gjort det i årevis. Nu frygter formand for Sammenslutningen af Lokalarkiver, at vigtig kulturarv går tabt.

Arkivering: Lokalarkiver i hele Danmark er kommet på glat is, siden EU's databeskyttelsesforordning, GDPR, trådte i kraft den 25. maj 2018.

De nye regler gør det nu vanskeligt at indsamle og udgive lokalhistorisk materiale.

- Vi er meget opmærksomme på, at de her ændringer i databeskyttelsesloven skaber stor usikkerhed hos vores medlemmer, siger Jørgen Thomsen, formand for Sammenslutningen og Lokalarkiver (SLA), der repræsenterer 536 lokalarkiver i Danmark.

I foreningen frygter man, at lovgivning står i vejen for, at arkiverne fortsat vil kunne bevare kulturarven lokalt.

- Vi vil insistere på, at lokalarkivernes samfundnyttige arbejde skal kunne fortsætte. Hvis bestemmelserne forhindrer de mange frivillige i at indsamle, behandle og offentlige lokalhistorisk materiale, så er det noget galt med bestemmelserne, siger formanden.

Annonce

EU's databeskyttelsesforordning, GDPR

  • GDPR står for General Data Protection Regulation. Den er lavet for at beskytte alle typer data, der kan identificere en person, fordi den teknologiske udvikling giver flere og flere muligheder for at bruge - og misbruge - data.
  • Loven stiller en række krav til, hvordan blandt andet virksomheder, foreninger og myndigheder må og skal indsamle, håndtere, opbevare og beskytte data.
  • Den giver samtidig ejer af data - det vil sige os alle sammen - en række rettigheder. Blandt andet til at blive oplyst om, hvem der bruger vores data, og retten til at få disse data udleveret.
  • Loven giver Datatilsynet mulighed for at udstede store bøder til dem, der ikke lever op til reglerne.

Billeder uden samtykke

Det er blandt andet bestemmelser omkring offentliggørelse af billeder med personer, der rammer lokalarkiverne. Ifølge GDPR-reglerne gælder databeskyttelsen ti år efter, en person er død. Og det er ifølge SLA en stort set umulig opgave for arkiverne at undersøge, om alle personer på deres billeder er døde for mere end ti år siden eller ej.

Derfor forhindres arkiverne nu i at udgive årsskrifter med personoplysninger og kalendere med billeder af eksempelvis skolefotos, som der ellers har været tradition for i mange år.

- Vi skal ikke finde os i, at bestemmelser, der egentligt har været rettet mod store selskaber og offentlig forvaltninger, skal ramme lokalarkiver, som ikke har gjort noget galt. Det er man nødt til at gøre noget ved politisk, siger Jørgen Thomsen.

Reglerne rammer også arkivernes online billedbase arkiv.dk, hvor der ligger omkring 2,5 millioner lokalhistoriske billeder, hvoraf der ikke nødvendigvis er givet samtykke fra alle personerne på billederne. Derfor er flere billeder, der ifølge reglerne kan vurderes som personfølsomme, blevet fjernet, oplyser formanden.

- Vi opfordrer folk til at henvende sig og give samtykke. Det er lokalarkiverne selv, der har ansvar for de billeder, de har liggende på siden, men så snart nogle henvender sig om, at billeder skal fjernes, så gør vi det selvfølgelig omgående, siger han.

Vejledning

Også selve indsamlingen af materiale kan blive en udfordring for arkiverne, da det ifølge formanden i princippet kun er offentlige arkiver, der må opbevare persondata.

- I årevis har vi eksempelvis indsamlet lokale fodboldklubbers medlemslister. Nu, hvor det hele er digitaliseret, kan vi ikke få lov til det mere. Det er jo absurd, siger Jørgen Thomsen. Siden databeskyttelsesforordning trådte i kraft, har SLA brugt lang tid på at sætte sig ind i reglerne og uddanne medlemmer i, hvordan de bedst mulige navigerer i dem. Overtrædelser kan nemlig føre store bøder med sig.

- Vi har sendt en lang skriftlig vejledning ud til alle vores medlemmer ud fra de oplysninger, vi har fået fra datatilsynet. Det er ufattelig vigtigt, at alle de frivillige, der knokler for at bevare lokalhistorien, kan blive ved med det og ikke bliver skræmt væk af de her regler, der straffer de forkerte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Teatertorden i byrådssalen

Det er ikke altid til at vide, hvad der sætter gang i debatten, når de 27 medlemmer af Vejen Byråd træder sammen. Sådan var det heller ikke på årets første møde i byrådet i tirsdags. Men det skulle vise sig at blive dagsordenens allerførste punkt; Klaus Kildemands anmodning om udtrædelse af byrådet. Det var som sådan ikke Kildemands exit på den lokalpolitiske scene, som satte gang i den verbale bulder og brag, tilhørerne blev vidner til. Allerede forud for byrådsmødet havde løsgængeren Anni Grimm i et læserbrev kritiseret, at formandsposten midt i perioden går fra en socialdemokrat til en anden. Hendes grænse for en ”forhånds-postfordeling” var overskredet, lød det i læserbrevet. Anni Grimm tog også ordet på byrådsmødet, hvor hun kaldte sagsforløbet fra socialdemokraterne for arrogant. Anni Grimm blev i den grad bakket op af Liberal Alliances Martin Boye. Han udtrykte sin bekymring over, at den socialdemokratiske gruppeformand Jørgen Thøgersen med et pennestrøg tilsidesatte Retssikkerhedslovens bestemmelser om, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger deres formand. Det står naturligvis Anni Grimm og Martin Boye frit for, hvad de mener. Derom ingen tvivl. Det må være dog berettiget at kaste erindringen tilbage til valgaftenen den 21. november 2017. Lige omkring midnatstide kommer repræsentanter for Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ud for at fortælle, at en bred konstitueringsaftale er på plads. Den fremmødte presse får at vide, hvordan eksempelvis formandsposterne i fagudvalgene fordeles. Socialdemokratiet får i denne forbindelse tildelt formandsposterne i tre udvalg – heriblandt Børn- og Ungeudvalget. Konstitueringsaftalen var Anni Grimm på den sene valgaften selv med til at præsentere som medunderskriver. Aftalen tiltræder Martin Boye også umiddelbart inden Vejen Byråds konstituering i december 2017. Mod slutningen af 2018 bekendtgør Martin Boye dog, at han ikke længere er en del af aftalen. Det er en anden historie. Børn- og Ungeudvalget adskiller sig fra de andre stående udvalg ved, at her sidder også to børnesagkyndige samt en dommer. Anni Grimm mente på byrådsmødet i tirsdags, at Børn- og Ungeudvalget derfor ikke kan sammenlignes med de øvrige stående udvalg, hvor der udelukkende er politisk repræsentation. Det kan godt være, at Retssikkerhedsloven foreskriver, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger sin formand. Men det gør de øvrige stående udvalg også. Også borgmesteren vælges formelt af byrådet. Realpolitisk er formandsposterne dog fordelt, når konstitueringsaftalen er underskrevet. Anni Grimm har engang her i avisen leveret et ganske enestående citat, hvor hun slog fast: - Det har simpelthen været nødvendigt at få trådt i klaveret. Citat slut. Her i denne sag virker det som om, at der blev trådt lige hårdt nok. Det tangerer teatertorden. GOD SØNDAG

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];