Annonce
Kolding

Arkiv, museum og teater vil forevige koldingensernes corona-hverdag

Stadsarkivet, Mungo Park Kolding og Koldinghus opfordrer alle til at dele ud af deres coronahverdag. PR-foto
Kolding Stadsarkiv, Mungo Park Kolding og Koldinghus opfordrer i fællesskab alle koldingensere til at dokumentere deres hverdag under coronakrisen.
Annonce

Kolding: Få havde forudset, at et influenzaudbrud i en fjern kinesisk storby ville få globale og gennemgribende konsekvenser – også i Kolding. Hvordan corona-epidemien vil udvikle sig, og hvilke konsekvenser den på kort og lang sigt vil få, aner ingen endnu, men der er allerede skrevet historie – og hver dag føjes nye kapitler til.

Derfor er Kolding Stadsarkiv, Koldinghus og Mungo Park nu gået sammen om at indsamle koldingensernes fortællinger fra virkeligheden med ”corona-hverdagslivet”. De har oprettet en facebookgruppe med navnet ”Mit corona-liv i Kolding”, hvor de opfordrer alle kommunens borgere til at indsende historier, tanker og sætte ord på udfordringerne under coronakrisen.

Hvordan er deres hverdag, hvad med arbejdslivet, og hvordan fastholder man kontakten med familie og venner, når man ikke kan mødes? Interessererede opfordres i en pressemeddelelse fra de tre institutioner til at indsende bidrag som dagbog, et foto, en lille video eller bare løse tanker, som fylder her og nu.

Hver dag vil Mungo Park udvælge en fortælling, der bliver læst højt og sendt ud på teatrets facebookside. Og her på Ugeavisen Kolding vil vi også løbende udvælge og bringe nogle af fortællingerne.

Sådan gør du

Del din historie, foto eller video på en eller flere måder:

  • Del det i facebookgruppen ”Mit corona-liv i Kolding”
  • Send en mail til arkiv@kolding.dk
  • Del foto med #coronakolding på instagram
Annonce

Opfordring til alle

”I den her tid er det vigtigt, at vi kan stå sammen og støtte op om hinanden, og derfor er jeg utrolig glad for, at vi med fælles kræfter kan sikre dokumentationen til eftertiden omkring denne helt usædvanlige situation. Initiativet er en opfordring til alle: til børn, unge, voksne og ældre, men det er også en idé, som lærerne ude på skolerne kan gribe” fortæller Lene Wul i pressemeddelsen om det utraditionelle samarbejde mellem de tre kulturinstitutioner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce