Annonce
Livsstil

Arkivchef: - Julen forandrer sig mere, end man tror

Juleudstilling i Esbjerg Andels Svineslagteris Udsalg i Kongensgade 15 med cyklende grise i sparkedragter i julen 1952. Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Julen er traditionernes tid, men faktisk er højtiden ikke, som den altid har været. Over tid har fejringen af julen ændret sig i trit med samfundets udvikling. Det emne plejer Jørgen Dieckmann Rasmussen, arkivchef ved Esbjerg Byhistoriske Arkiv, at holde mange foredrag om i december.
Annonce

Tidligere stod en gruppe fra Frelsens Hær med instrumenter, uniformer og kasketter på i gågaden for at synge julen ind og samle penge til velgørende formål. I dag er det et sjældent syn. I stedet står der indsamlingsbøsser rundtomkring i butikkerne med de selvironiske ord: ”Pengene - eller vi synger.”

- Men nu med covid-19 har folk sjældent kontanter på sig, så Frelsens Hær bliver nødt til at finde på noget andet, siger Jørgen Dieckmann Rasmussen.

Han er arkivchef på det byhistoriske arkiv i Esbjerg. Hvert år plejer han at holde mange foredrag om julens historie i den vestjyske by. Det kom sig af, at esbjergensere blev ved med at stille spørgsmål - som for eksempel, hvornår der kom juletræ på Torvet første gang, og hvornår byens butikker fik juleudstillinger? Der plejer at komme mellem 40 og 50 mennesker til juleforedragene, som i år er sløjfet på grund af coronarestriktioner.

- Idéen med foredraget er at fortælle, hvordan julen forandrer sig mere, end man tror. Man tror, at julen i år bliver ligesom sidste år, men gradvist kommer der nyt ind, som ikke var der før. Det kan være små detaljer, og det betyder ikke nødvendigvis, at det er en dårlig udvikling, fortæller han.

Esbjerg Byhistoriske Arkiv samler historier og billeder sammen om juletiden gennem historien, men særligt ét billede efterlyser Jørgen Dieckmann Rasmussen: Et billede af ”gåsen bliver til bageren sendt”. Dengang var det hos bageren, mange fik stegt deres julegås, for det var ikke alle forundt at have deres egen ovn. Arkivfoto: Orla Lund
Annonce

Traditioner i nye klæder

Til at sammenligne nutiden med datiden har Esbjerg Byhistoriske Arkiv et brev fra 17. december 1883. Det var sendt til en gårdmand i Gammelby ved Esbjerg fra en bror, der boede i København og ikke kunne komme hjem for at fejre jul, fordi han ikke havde de 17 kroner til togbilletten. Det gav ham anledning til at beskrive julen hjemme, som han huskede den:

- Han nævner, at de vaskede sig, fik god mad og havde det hyggeligt med hinanden, men ikke noget med kirkegang, juletræ og julegaver. På samme tid fejrede man i Ribe den klassiske jul som beskrevet af Peter Faber i Peters jul. Dér manglede ikke noget. Julen blev dengang markeret anderledes og mere festligt i byerne end på landet, siger Jørgen Dieckmann Rasmussen.

Annonce

Grise i juleudstillingen

- Juleudstillingerne spillede frem til cirka 1980 en helt anden rolle end i dag. Butikkerne var typisk lokalt drevne, og kampen om kundernes opmærksomhed blev ført i gaderne modsat i dag. Kædebutikkerne kører deres markedsføring via reklamer og tv, men de muligheder havde man ikke dengang, forklarer han.

Centralmagasinet, Esbjergs helt nye stormagasin fra 1960, havde for eksempel 16 dekoratører ansat til at lave udstillinger, og sammen med byens øvrige forretninger havde de travlt med at lave juleudstillinger, der ikke blev afsløret før første søndag l advent.

- Timingen dengang var bundet mere op på den kristne baggrund for julen end den kommercielle tilgang i dag.

Det gjaldt for butiksejerne om at være opfindsomme, og selv slagterne var med - det vidste esbjergenserne, så de skulle lige forbi for at se, hvad de nu havde fundet på i år. Det kunne for eksempel være slagtede grise, der cyklede om kap inde i butikken den dag, hvor der kun var juleudstilling og ingen handel, nævner Jørgen Dieckmann Rasmussen.

Annonce

Julekalenderens indtog

Julekalenderen nævnes første gang i Esbjerg i slutningen af 1930’erne. En klassisk kalender med nissemotiver bag lågerne. Små chokolader er først kommet til mange årtier senere.

- Forældre, især fædre, syntes ikke, at der var grund til at bruge to kroner på en lågejulekalender og slet ikke på en ny kalender hvert år. Derfor genbrugte børnene den år efter år, og en brugt lågekalender kunne såmænd også gå i arv til mindre søskende, fortæller arkivchefen.

Det ændrede sig fra 1962, da U-landskalenderen i fjernsynet kom til og skulle generes penge til et velgørende formål. Overskuddet efter salget skulle bruges til årets gode formål.

Man har helt tilbage fra 1904 samlet ind til godgørende formål - julemærket kom jo der og blev brugt i stort tal så længe, vi sendte julebreve til hinanden. Julekort og julebreve er dog næsten helt forsvundet i dag, men man kan dog stadig købe julemærker og ellers bruge det digitale julemærke.

Julepostens udvikling er et helt kapitel for sig selv. Forrige år havde arkivet besøg af en gruppe pensionerede postbude, der fortalte om, hvordan deres arbejde omkring jul løbende havde forandret sig. Folk blev glade, når posten kom, og også gavmilde med tobak samt snaps og portvin. Ikke mindst så byens folkepensionister frem til postbuddets besøg, for han havde pensionen med i kontanter, så serveringen skulle forhindre ham i at bære julen ud.

- For postbudene var det en svære kunst at være venlige og samtidig bestemte. De skulle passe på ikke at blive fulde. I dag klares udbetalingerne via NemKonto og uden servering.

Hvad så med julen i år - kommer den til at gå over i historiebøgerne? Ja, mener Jørgen Dieckmann Rasmussen.

- Coronaen kan være med til at tage julehyggen ud af folks juleglæde, hvor det i høj grad handler om at samles med venner og bekendte til mere eller mindre uforpligtende sammenkomster, fortæller han og tilføjer:

- Det bliver jo den første coronajul, og forhåbentlig også den eneste, men flere kan følge. Ingen ved, hvor det ender. Vi må holde humøret højt og mindes ”vores gamle jul”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Kristian og Tina investerede millioner i topmoderne minkfarm: Nu drømmer børnene om at forvandle den til kæmpe legeland

Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Annonce