Annonce
Tønder

Arla ændrer driften og søger flere medarbejdere

Der er fuld fart på Branderup Mejeri. Og når driften omlægges til foråret, bliver der endnu mere travlt, derfor søger virksomheden, der er ejet af Arla, syv nye medarbejdere - heriblandt ansatte til pakkeriet. Foto: Timo Battefeld

Arlas mejeri i Branderup, der producerer mozzarella, omlægger en del af driften. Derfor får virksomheden brug for syv nye mand udover de i forvejen 85 mand på mejeriet.

Annonce

BRANDERUP: Branderup Mejeri skal finde syv nye medarbejdere til mejeriets daglige drift.

85 mand har i forvejen deres faste gang på selve mejeriet, mens 38 mand er ansat til at køre de 11 tankbiler til og fra mælkeleverandørene. Men de mange folk slår altså ikke til fra foråret, hvor driften omlægges på selve mejeriet, der drives af Arla.

Det er to ting, der bevirker, at mejeriet nu søger nye medarbejdere. Dels begynder mejeriet fra maj at bearbejde mere koncentreret mælk til produktionen. Det betyder, at den årlige mængde af mozzarella, der fremstilles i Branderup, skal stige fra de nuværende 32.000 ton til 38.000 ton.

Der er stor efterspørgsel efter mozzarella til industrien.

Mick Christensen, produktionsmanager på Branderup Mejeri
Produktionsmanager Mick Christensen og miljø- og kvalitetschef, Annemarie Bachmann, efterlyser nye medarbejdere til Branderup Mejeri. Foto: Timo Battefeld
Annonce

Færre rengøringsdage

Dels vil man ændre på rengøringscyklussen, hvor mejeriet lukkes ned og maskiner, rør og beholdere rengøres.

Produktionsmanager Mick Christensen oplyser, at man i dag lukker produktionen ned hver dag året rundt mellem klokken 16 og 20. Derfor behøver mejeriet ikke have folk i pakkeriet i dette tidsrum. Men efter ændringerne af rengøringsproceduren vil man fremover spare et par ugentlige rengøringer.

- I stedet for at gøre det syv gange om ugen, vil vi gøre det fem gange om ugen for at få mere igennem systemet, siger Mick Christensen.

De færre rengøringer vil til gengæld bevirke, at der vil blive produceret mere, og at pakkeriet derfor også har åbent, hvor der i dag er lukket.

Annonce

Pizza og pasta

For at fylde hullet efter den øgede produktion søger Arlas mejeri i Branderup derfor syv nye ansatte - tre til behandling af mælk og fire til pakkeriet. Og der er brug for friske hænder.

- Der er stor efterspørgsel efter mozzarelle til industrien, siger Mick Christensen.

Frem til efteråret 2014 havde mejeriet fremstillet specialoste og de to gule hollandske oste, edam og gouda.

Men i vinteren 2014/2015 blev mejeriet ombygget og moderniseret for 80 millioner kroner for udelukkende at producere mozzarella til industrielt brug. Mozzarella bruges typisk på pizzaer, lasagne og i pastaretter.

Branderup Mejeri forventer, at omlægningen af driften er gennemført til maj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

SF'er opfordrede Søvndal til at gå efter borgmesterposten i vinter: - Nu kan vi måske få en reel valgkamp

Esbjerg

Livsfarlige udspring i lystbådehavn: Unge badegæster blev bortvist fra Esbjerg Strand

Annonce