x
Annonce
Erhverv

Arla sælger mere skyr og smør: Landmænd får højere priser

Andrew Kelly/Reuters
Arlas salg er vokset i 2019. Det har gjort det muligt at give højere priser til landmændene for deres mælk.

Et større salg af skyr og smør har sidste år været med til at løfte den samlede omsætning hos mejerikoncernen Arla.

Annonce

Det oplyser det landmandsejede selskab i en pressemeddelelse.

Samlet er omsætningen øget med én procent til 10,5 milliarder euro. Det svarer til lidt mere end 78 milliarder kroner.

Arla forklarer selv fremgangen med primært en stigning i salget af brandede produkter. Tilsammen har de oplevet en salgsfremgang på 5,1 procent.

Arlas brandede produkter dækker over alt fra skyr til smør og videre over til diverse oste.

Eksempelvis har smørproduktet Lurpak bidraget til den samlede vækst ved at have solgt for 588 millioner euro, godt 4,4 milliarder kroner. Det er fem procent mere end året før.

- Arlas globale brands er fortsat kernen i vores forretning, og i 2019 er forbrugernes tillid til vores produkter steget.

- Vi leverede en række populære mejeriprodukter og imødekom dermed den stigende efterspørgsel efter sunde og bæredygtige fødevarer. Det hjalp os med at overgå vores forventninger til væksten for vores globale brands, siger Natalie Knight, finansdirektør i Arla, i pressemeddelelsen.

På indtjeningssiden er der også fremgang for mejerikoncernen.

Det skyldes især omkostningsbesparelser, som har været med til at gøre det muligt at løfte den pris, man betaler til landmændene for deres mælk.

Arla-indtjeningen, der måler den værdi, som Arla skaber per kilo mælk fra landmændene, er i gennemsnit steget til 36,6 eurocent. Det er en forbedring på én procent i forhold til året før.

Oven på det gode år planlægger Arla rekordstore investeringer i 2020.

I alt venter selskabet at investere 619 millioner euro, eller cirka 4,6 milliarder kroner. Penge er møntet på at udvide kapaciteten inden for områder, hvor der især opleves vækst.

Blandt andet investeres der i at fortsætte færdiggørelsen af et tørretårn til mælkepulver i Pronsfelt i Tyskland, udvide mozzarellakapaciteten i Branderup og opgradere det nyerhvervede produktionsanlæg i Bahrain.

/ritzau/

Link til pressemeddelelse
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce