Annonce
Sport

Armstrong: Jeg ville ikke ændre noget ved min fortid

Den tidligere professionelle cykelrytter Lance Armstrong fik frataget syv Tour de France-sejre grundet doping.

Den tidligere professionelle cykelrytter Lance Armstrong ville ikke ændre noget ved sin dopingfortid, hvis han fik muligheden.

Det fortæller den 47-årige amerikaner, der fik frataget sine syv sejre i Tour de France på grund af dopingmisbrug, i et kommende interview med det amerikanske tv-medie NBC Sports, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Interviewet med titlen "Lance Armstrong: Next Stage" varer 30 minutter og bliver sendt på onsdag. Her vil han fortælle om sin skandaleombruste karriere.

- Vi gjorde, hvad vi blev nødt til for at vinde. Det var ikke lovligt, men jeg ville ikke ændre noget, siger Armstrong i interviewet.

- Selv ikke det at tabe en masse penge, eller at gå fra helt til skurk, siger han.

Lance Armstrong vandt alles hjerter, da amerikaneren i 1999 gik fra at overvinde testikelkræft til at vinde verdens største cykelløb syv gange i træk, hvilket var rekord.

I 2012, syv år efter sin seneste Tour de France-sejr, fratog Den Internationale Cykelunion (UCI) Armstrongs sejre på grund af doping og bandlyste ham fra sporten for resten af hans liv.

Det skete efter mange års mistanke og undersøgelser fra UCI.

Et år efter indrømmede amerikaneren i et interview med talkshowvært Oprah Winfrey at have taget doping siden midten af 1990'erne.

Faldet fra tinderne har kostet Armstrong flere millioner dollar i retssager.

- Hvis jeg ikke havde sagt noget, ville intet være sket. Jeg bad om at blive fanget, siger han i interviewet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce