Annonce
Danmark

Arnes bogkasse: Kaptajnens erotiske vers om kærlighedens magi

Digteren Pablo Neruda gennemlevede et dramatisk og hårdt liv. Foto: Wikicommons

Pablo Neruda måtte udgive digtsamling under pseudonym, fordi han skrev inderligt om kærligheden til en anden kvinde end hende, han var gift med.

Bøger: Pablo Neruda fik Nobelprisen i litteratur i 1971, to år før han døde. På det tidspunkt blev han betragtet som en af verdens største lyrikere. Han var elsket over alt - og dørene åbnedes for ham. Også i de vestlige demokratier. Selv om Neruda gennem hele livet var både overbevist og glødende kommunist.

Men inden berømmelsen lagde sin beskyttende kappe over Neruda, måtte han gennem mange trængselsperioder. Han var ikke alene forfulgt af militærdiktaturet i fædrelandet Chile, men også ildeset i mange andre lande. Da Neruda først i 1950'erne kom til Italien som en slags rejsende i teoretisk og praktisk kommunisme, ville den kristen-demokratiske regering holde ham i kort snor. Hans færden blev nøje fulgt at politiet - og man overvejede at anholde Neruda. Den kendte, gamle historiker og naturforsker Erwin Cerio skammede sig på Italiens vegne.

Kommunist eller ej - Neruda var en stor digter. Og sådan kunne man ikke behandle en international kunstner. Så Cerio stillede sin villa på øen Capri til rådighed for Neruda og hans elskede Matilde Urrutia. En sen, kold vinteraften ankom de til det, som Neruda senere kaldte Guds mesterværk. Året efter, i 1952, udkom digtsamlingen "Kaptajnens vers" - skrevet til og inspireret af - Matilde Urrutia. Digtsamlingen udkom under pseudonym - og kun i 50 eksemplarer - på Capri. Neruda ville ikke lægge navn til samlingen, fordi han på dette tidspunkt formelt stadig var gift med sin første hustru. Han troede også, at digtsamlingen ville blive overset. Derfor det beskedne startoplag.

Annonce
Pablo Neruda og hans livs kærlighed, Matilde Urrutia ?Kaptajnens vers?, er en samling erotiske og meget poetiske digte inspireret af parrets kærlighed. Pr-foto

Vedgik sig faderskabet

Neruda og Mathilde giftede sig i 1955, men først i 1963 vedgik Neruda officielt faderskabet til digtsamlingen "Kaptajnens vers". Men på dette tidspunkt var samlingen blevet kendt - og beundret. Og Neruda var hovedmistænkt i alle litterære kredse. Fordi hans digteriske kraft, stærke poesi og brændende lidenskab var genkendelig.

Nu er denne digtsamling blevet genudsendt på dansk. Det er forlaget Lindhardt og Ringhof, der står for udgivelsen. Gunnar Engberg Hansen har oversat fra spansk, så både poesien, skønheden og styrken i digtene står med overvældende tyngde. Det samme gør lidenskaben mellem kaptajnens og hans kvinde. Gunnar Engberg Hansen har også bidraget med et kortfattet, men brillant forord. Desuden er bogen bemærkelsesværdig ved dels at rumme de mange, smukke digte på dansk, men også ved, at digtene også bringes på spansk i Pablo Nerudas endelige udkast. For de ganske mange danskere, der holder af det spanske sprog, er der her en enestående mulighed for at opleve det spanske sprog fra sin mest poetiske og yndefulde side

Umulig at overse

Der er omkring 100 digte med i samlingen, og mellem disse er perler, som verdenslitteraturen har taget til sig for længst. Eksempelvis det smukke digt "Pottemageren" - eller "El alfarero", som den spanske titel lyder:

Hele din krop besidder et bæger

eller en sødme bestemt for mig.

Når jeg løfter hånden,

møder jeg overalt en due,

som søgte mig, som om de,

min elskede, havde skabt dig af ler

for disse mine pottemagerhænder.

Dine knæ, dine bryster,

Din midje

mangler hos mig som i en hulning

I en tørstig jord,

hvorfra de løsnede en form,

og sammen er vi ét, som en eneste flod,

som et eneste sandskorn.

Det er umuligt at overse poesien og kærligheden i et sådant digt. Det skaber mindelser om "Højsangen" fra Det gamle Testamente, der tilskrives Kong Salomon.

"Kaptajnens vers" er ikke en af Pablo Nerudas største digteriske bedrifter. Eksempelvis er hans gennembrudsdigte fra 1950, "Den store sang" (Canto General), langt dybere og mere spændende. Det samme er "100 kærligheds-sonetter". Men det er herligt, at "Kaptajnens vers" atter er tilgængelig. Bogen er på 208 sider, udgivet af Lindhardt og Ringhof.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

Genlæs liveblog: EfB taber 1-3 til FCK

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce