Annonce
Kultur

Arrangør håber på 1000 gæster til bazar: - Her er noget for enhver smag

200 borde vil på søndag være fyldt med kræmmere, når Jysk Bazar slår dørene op til bazar i Magion. Arrangøren håber, at mindst 1000 mennesker kigger forbi. Arkivfoto: Søren Gylling
Jysk Bazar kommer på søndag en tur forbi Magion. Her vil 200 borde være fyldt med kræmmere af enhver art. Arrangøren håber, at mindst 1000 mennesker i løbet af de fire timer vil kigge forbi.

Grindsted: Søndag bliver der god mulighed for at slå en god handel af i Grindsted. Det sker, når Jysk Bazar mellem klokken 10 og 14 slår dørene op i Magion.

- Der bliver stillet 200 borde op, og de bliver alle sammen fyldt op med kræmmere, fortæller Louise Riddersholm, der står bag Jysk Bazar og arrangererer bazaren.

Varerne, som det vil være muligt at få fingre i, spænder meget bredt.

- Det bliver en bred vifte af kræmmere. Man kan købe både nyt, brugt og retro. Der er alt lige fra folk, der har ryddet op hjemme i garagen, fordi børnene er flyttet hjemmefra eller har skiftet garderoben ud, til firmaer, der holder udsalg. Så det er både private og erhverv, siger Louise Riddersholm.

Annonce

Der bliver stillet 200 borde op, og de bliver alle sammen fyldt op med kræmmere.

Louise Riddersholm, arrangør, Jysk Bazar

Noget for enhver smag

Netop det faktum, at der ikke er noget særligt tema over bazaren, har givet Louise Riddersholm mange positive tilbagemeldinger fra gæsterne, når hun ved tidligere lejligheder har stået bag denne form for arrangementer.

- Der er mange, der kommer og siger, at det er dejligt, at her virkelig er noget for enhver smag. Der er noget for nye børnefamilier, der måske ikke har råd til at fylde garderoben op i BabySam, men som kan komme her og købe lækkert tøj. Der er også noget for dem, der skal have en fødselsdagsgave, og dem der godt kan lide retro, siger hun.

Håber på mindst 1000 gæster

Dørene til bazaren er åbne mellem klokken 10 og 14, og det koster en flad 10'er at få lov til at komme ind. Det tilbud håber Louise Riddersholm, at mange vælger at benytte sig af.

- Der skulle i hvert fald gerne komme mindst 1000, siger hun.

Det er ikke første gang, at Jysk Bazar lægger vejen forbi Grindsted. Der er dog ikke tale om en årligt tilbagevendende begivenhed, da det efterhånden er to år siden, der senest var denne type bazar.

- Sidste gang gik det egentlig meget godt, bortset fra at det var i samme weekend, som Legoland lukkede. Det vidste vi først til allersidst, men det gik alligevel okay, og folk fik solgt godt, siger Louise Riddersholm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce