Annonce
Haderslev

Arrangører: Haderslev får også en regatta i 2018

Igen i 2018 bliver der roet om kap på Haderslev Dam. Foto: Søren Gylling

HADERSLEV: Der bliver en regatta på Haderslev Dam igen i 2018.

Det kunne formanden for det sønderjyske regattaforening, Anton Hirschauer, slå fast om eftermiddagen den 11. juni, da den første regatta siden 2009 og med 1100 deltagende både var afviklet.

Alt gik efter formandens opfattelse perfekt. Eneste streg i regningen var, at kaproningen søndag eftermiddag måtte aflyses to timer før tid på grund af for meget blæst.

- Nu skal vi evaluere: Hvad gik godt, og hvad gik mindre godt, siger Anton Hirschauer.

Ambitionen hos de danske og tyske roklubber, der står bag regattaen, er at genoplive en 100 år gammel tradition.

Regattaforeningen blev stiftet i 2016. Til den første regatta var forventningen hos klubberne, at der ville deltage mellem 500 og 600 både, men interessen fra især tysk side var større, end arrangørerne havde forventet.

Deltagerne til den første regatta ved Haderslev Søsportscenter kom fra hele Danmark og fra roklubber i Nordtyskland.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce