Annonce
Aabenraa

Arrangører: Tinglev-koncert 2019 skal ikke drukne i regn

De skønneste Toner i Tinglev bliver i år afviklet indendøre. Arkivfoto: Timo Battefeld
TinglevForum opgiver kampen mod vejrguderne og rykker koncert ind i hal

Tinglev: I 2018 fald alt den regn, der skulle være kommet i juni og juli, den anden søndag i august, og den traditionelle sommerkoncert i Tinglev var tæt ved at drukne. TinglevForum har derfor erkendt, at vejrguderne også i år er helt ustyrlige, og derfor flyttes ”De skønneste toner 2019” ind i hallen. Adressen er den samme: Zeppelinvej. Men nu er der garanti for tørvejr.

Ganske vist har Sønderjyllands Symfoniorkester investeret i regnslag til alle musikere, men TinglevForum er bange for, at regn og vind kan få publikummer til at holde sig hjemme.

- Derfor ser vi os nødsaget til at rykke indendørs. Hvis det regner i timerne op til koncerten, risikerer vi, at mange vælger at blive hjemme, og det vil være en økonomisk bet for os, forklarer kasserer i TinglevForum, Preben Christensen, i en pressemeddelelse.

Annonce

Skønne toner

”De skønneste toner” er med Sønderjyllands Symfoniorkester og sangerne Frederikke Kampmann, Stine Elbæk, Anders Christensen og Morten Frank Larsen fra Opera På Grænsen, og for første gang er der også et kor med i koncerten.

Opera På Grænsen debuterer med en hel opera i 2020 med titlen ”Grænsemageren”, og i den medvirker Grænselandskoret, der er under ledelse af Stig Möglich Rasmussen fra Tinglev.

For første gang præsenterer TinglevForum også en duet for sopran og violin. Det er Frederikke Kampmann og Alexandru Radu i ”Io ti pensa amore”.

Koncerten begynder kl. 15 søndag 11. august. Adgang fra 13.30. Køb af billet i forsalg via hallens hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];