Annonce
Vejen

Arrangementer i kø for at markere Genforeningen

Skibelund Krat med de historiske mindesten bliver omdrejningspunkt for flere af arrangementerne, der skal være med til at fejre Genforeningen. Arkivfoto: Jørgen Schultz
I øjeblikket er der ikke færre end 40 indslag, der bliver markeringen af Genforeningen rundt i Vejen Kommune. Fra næste uge er en folder klar til at blive udleveret.

Vejen Kommune: Overalt i landet bliver der i løbet af 2020 stillet markant skarpt på 100 års-jubilæet for Genforeningen.

Der bliver også fest i Vejen Kommune. Festligheder, masser af foredrag samt andre arrangementer rundt i kommunen skal markere jubilæet. I øjeblikket er der ikke færre end 40 arrangementer.

Disse arrangementer er blevet samlet i en folder som fra fredag i næste uge kan hentes på blandt andet bibliotekerne.

De to helt store begivenheder i Vejen Kommune bliver folkefesten i Skibelund Krat søndag den 14. juni. Og desuden er det besøget af dronning Margrethe, som kommer til at foregå torsdag den 9. juli, hvor majestæten blandt andet skal besøge Skibelund Krat og Askov Højskole.

Netop Skibelund Krat var samlingssted for mange møder om den sønderjyske sag fra 1864 til 1920. Ud over et underholdende program i Skibelund Krat er dronningen også inviteret til at medvirke i en højskoleaften på Askov Højskole.

- Det er fantastisk at se, hvordan vores lokale foreninger i den grad har taget Genforeningen 2020 til sig. Overalt i Vejen Kommune kommer det resten af året til at summe af aktiviteter i Genforeningens tegn, konstaterer borgmester Egon Fræhr i en pressemeddelelse.

Annonce

Det er fantastisk at se, hvordan vores lokale foreninger i den grad har taget Genforeningen 2020 til sig. Overalt i Vejen Kommune kommer det resten af året til at summe af aktiviteter i Genforeningens tegn.

Egon Fræhr, borgmester

Afstemningsfester

Det første arrangement i den lange række af begivenheder, der vil følge resten af året, foregår tirsdag aften på Askov Højskole klokken 19.30

Det er et foredrag med Carsten Porskrog Rasmussen, enhedsleder for historie, Museum Sønderjylland, og adjungeret professor i historie, Aarhus Universitet. Han fokuserer på, at Genforeningen mest ses dels som en politisk kamp, dels som en stor og lykkelig fest. Men der var masser af konkret og indimellem besværlig virkelighed i at overføre en landsdel fra ét land til et andet.

Det er i særdeleshed i årets første seks måneder, at de mange arrangementer foregår. I februar er der således en række afstemningsfester i Skodborg, Brændstrup, Øster Lindet og Sdr. Hygum.

Samtlige arrangementer kan ses i folderen, som også udgives digitalt på websitet: vejen.dk/genforeningsarrangementer

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce