x
Annonce
Sport

Arsenal-boss tvivler på Xhaka: Han kan være på vej ud

Tony O''brien/Ritzau Scanpix
Unai Emery fortæller, at Arsenal taler med Granit Xhaka om fremtiden efter schweizerens udbrud mod fansene.

Granit Xhaka bar indtil for nylig anførerbindet for Arsenal, men nu kan schweizeren snart være fortid i den engelske storklub.

Den 27-årige midtbanespiller er faldet i unåde, efter at han for to uger klappede hånligt af klubbens fans og pillede Arsenal-trøjen af i forbindelse med en udskiftning mod Crystal Palace.

Arsenal-manager Unai Emery pillede straks anførerbindet af Xhaka og har heller ikke sendt schweizeren på banen efter episoden.

- Vi har brug for en spiller som Granit Xhaka, men jeg ved ikke, om han kommer til at spille igen.

- Jeg ved ikke, om han i sit hoved er parat til at hjælpe os og fortsat forsvare Arsenal-trøjen, siger Unai Emery ifølge BBC på et pressemøde før lørdagens opgør ude mod Leicester i Premier League.

Spanieren forklarer, at klubben i øjeblikket taler med Granit Xhaka, der tidligst kan blive solgt til januar i vinterens transfervindue.

- Vi skal spille mange kampe i november og december.

- Klubben taler med ham, og vi skal beslutte, hvordan han har det, og hvordan jeg kan forestille mig at bruge ham, siger Emery.

Få dage efter kampen mod Crystal Palace undskyldte schweizeren sin opførsel over for Arsenals fan og gav på Instagram sit syn på sagen.

- Scenerne ved min udskiftning har rørt mig dybt. Jeg elsker klubben og vil altid give mig 100 procent.

- Følelsen af ikke at blive forstået af fans og gentagne alvorlige angreb i kampe og på sociale medier over de seneste måneder har såret mig dybt.

- Folk har sagt ting som: "Vi brækker dine ben", "dræber din kone" og "ønsker, at din datter får kræft". Det fik mig til at nå kogepunktet, da jeg mærkede afvisningen på stadionet, skrev han til fansene.

Granit Xhaka skiftede til Arsenal i 2016 og har kontraktudløb i sommeren 2023.

Lørdagens kamp mellem Arsenal, der indtager femtepladsen i Premier League, og ligaens nummer tre fra Leicester begynder klokken 18.30.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Selvstændige Annette og Claus gik fra alt til ingenting: - Det her skal vi nok overleve

Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Danmark

Liveblog: Kina advarer om mulig ny bølge af coronavirus

Erhverv

Direktør i vækstfirma er bekymret for at krisen trækker ud: Frygter en halvering af omsætningen

Annonce