Annonce
Tønder

Art Jam: Nu også med små skoleelever

Formand for Højer Art Jam, Steffie Pedersen, fortæller, at 40 elever fra Digeskolen i år arbejder med et børnekunstprojekt under Art Jam. Foto: Martin Franciere
Højer genlyder i disse dage af motorsaves arbejde under Højer Art Jam. I år deltager 40 elever fra Digeskolens indskoling i et børnekunstprojekt.

HØJER: Højers snævre gader gennemlyder i disse dage af motorsaves hårde arbejde i egetræ. Det er igen tid til international og national bevågenhed under Højer Art Jam, hvor kunstnere fra hele verden mødes og arbejder i træ en hel uge.

Modsat tidligere, er Højer Art Jam i år ikke placeret ved Kiers Gaard i Højers udkant. Til gengæld finder man arbejdende kunstnere forskellige steder - blandt andet på Torvet, ved vandtårnet og parkeringspladsen bag Skolevej 1.

Her på p-pladsen har en gruppe træskærere mandag travlt med at skære de store egekævler til, så de er til at arbejde med.

Formand for Højer Art Jam, Steffie Pedersen, fortæller, at det ikke er med Højer Art Jams gode vilje, at man ikke kan arbejde samlet på ét sted.

- Vi har fået en ny beliggenhed, fordi Kiers Gaard var lejet ud til anden side, siger hun og tilføjer, at man gjorde sig overvejelser om at flytte arrangementet uden for Højer by. Men sådan blev det altså ikke.

- Vi vil gerne have folk til Art Jam og Højer. På den måde får vi folk i gaderne, siger Steffie Pedersen.

Annonce

Vi har fået en ny beliggenhed, fordi Kiers Gaard var lejet ud til anden side.

Steffie Pedersen, fmd. Højer Artjam,

40 kunstelever

Af de i alt 12 deltagende kunstnere, er syv placeret på p-pladsen bag Skolevej 1. Men ikke alle kunsterne er i år træskærere - der er også en kunstfotograf og tre kunstnere, der arbejder tæt sammen med de 40 elever fra Digeskolens indskoling - det vil sige 0. til 2. klasse.

Eleverne arbejder med fotografi, vægkunst og skulpturer i løbet af denne uge.

En af eleverne er Malia Brask Bendtsen fra 1. H. Hun havde mandag travlt med at fotografere Art Jam-kunstnerne og ikke mindst omgivelserne. Men den store opgave for den otte-årige elev bestod i, at der kun måtte afleveres fem billeder til det videre arbejde.

- Jeg er i gang med at slette billeder. Jeg må kun udvælge fem billeder, fortæller Malia Brask Bendtsen.

Byd på værkerne

Når indskolingens elever er færdige med denne uges projekt, er det meningen, at deres vægmalerier skal op at hænge i den danske børnehave i Højer. Det er lykkes for Højer Art Jam, at samle nogle af pengene ind, så doneringen af vægmalerierne lader sig gøre.

- Vi har fået ret mange penge ind, konstaterer Steffie Pedersen og tilføjer, at både virksomheder og private stadig gerne må give penge til det gode formål.

Højer Art Jam fortsætter ugen ud med masser af aktiviteter rundt om i byen. Hele ugen kan man byde på værkerne ved at lægge et skriftligt bud.

Højer Art Jam slutter søndag, hvor der er udstilling af de færdige værker fra klokken 12 til 14.

Afslutningstalen holdes af direktør for Sydbank i Tønder, Tommy Pedersen.

Den japanske skulptør, Nishimura Nauro, tumlede mandag med den tunge egekævle, der om en uge skal udgøre skulpturen "Balance". Foto: Martin Franciere
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce