Annonce
Varde

Artilleriet i Oksbøl ser ud til at blive flyvende som nyt artilleri- og luftværnsregiment

Elever fra Hærens Sergentskole i Varde er her på øvelse. Skolen bliver ikke som forventet sergentskole for alle tre værn som en del af forsvarsforliget, der forventes indgået inden jul. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Hærens Sergentskole i Varde stod til at blive den store vinder. Men Regeringen trækker forslaget om at samle sergentskolerne for alle tre værn i Varde. Et nyt artilleri- og luftværnsregiment i Oksbøl er sandsynligt.

Varde: Regeringen ved forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremlagde tirsdag sit forslag til et nyt forsvarsforlig 2018-2023. Regeringens oplæg bygger i vid udstrækning på fundamentet på Budgetanalysen for Forsvaret 2017 og ønsket om at give Forsvaret flere muskler ved at øge det årlige budget fra 0,8 milliarder kroner i 2018 til 4,8 milliarder kroner i 2023.

Et oplæg som får en positiv modtagelse af Marie Krarup, der er forsvarsordfører for Dansk Folkeparti og valgt i Vardekredsen.

- Jeg synes, der er rigtig mange positive ting. Der skal bruges flere penge på Forsvaret. Vi får flere soldater og øget kapaciteten, siger Marie Krarup.

Men oplægget til et nyt Forsvarsforlig er meget løst. Og hun vil have langt flere end de 500 ekstra værnepligtige, som foreslået. Blandt andet er det meget sandsynligt, at der skal uddannes værnepligtige i Oksbøllejren, som fødekæde til et gendannet regiment.

Annonce

Militæret i Varde Kommune

Der er i alt 1.312 ansatte på de tre garnisoner i Varde Kommune.Det er Varde Kaserne (530), hvor både Hærens Efterretningscenter og Hærens Sergentskole holder til.

I Oksbøllejren er der 730 ansatte, hvor Hærens Kamp- og Ildstøttecenter har 530 ansatte.

I Nymindegablejren er det 62 ansatte, hvor af de 42 arbejder på Hjemmeværnsskolen.

Regiment genopstår?

For Regeringen lægger op til et langt større og stærkere artilleri, hvorfor 1. Danske Artilleriafdeling under Hærens Kamp- og Ildstøttecenter i Oksbøllejren igen kan blive til Danske Artilleriregiment, som blev nedlagt som selvstændigt regiment efter 330 år den 28. februar 2014.

Og ifølge vicehærchef og oberst Keld Robert Christensen er det ikke utænkeligt at lægge et nyt luftværn sammen med artilleriet med hjemholdssted i Oksbøl.

- Jeg har i mine 35 år i hæren været med til at lukke mange regimenter. Det kunne være, at vi kunne vokse med et nyt regiment. Det ville være en nærliggende tanke, siger Keld Robert Christensen om oprettelsen af et nyt artilleri- og luftværnsregiment.

Han understreger samtidig, at selv om mange regimenter som eksempelvis Hærens Efterretningscenter i Varde lægges under 1. Brigade og 2. Brigade, vil de i vid udstrækning bevare deres selvstændighed.

- Men om de beholder deres egen fane, det kan jeg ikke sige, siger Keld Robert Christensen.

Han og resten af hærstaben vil først efter indgåelsen af et forsvarsforlig melde helt konkret ud, hvordan den ny organisation i Hæren skal være.

Frihed til Forsvaret

Hvordan Hæren og Forsvaret vil strikke en ny organisation op, det vil hverken Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet blande sig i.

- Det er vigtigt, at vi får noget faglighed ind. Vi skal vise retningen, så mere frihed til Forsvaret - ja, siger Henrik Dam Kristensen, der er Socialdemokratiets forsvarsordfører, som ser meget positivt på oplægget fra Regeringen.

For Hærens Sergentskole på Varde Kaserne gik det ikke som forventet, da Regeringen trak forslaget om at samle sergentskolerne for alle tre værn i Varde. Derved går Varde glip af 21 nye arbejdspladser. For god ordens skyld skal nævnes, at Hæren Sergentskolen i forvejen har godt 100 medarbejdere.

- Jeg kan ikke sige, hvad der har fået Regeringen til at trække i bremsen. Jeg havde regnet med, at vi havde fået flere arbejdspladser, siger oberstløjtnant og skolechef Peter Nielsen fra Hærens Sergentskole.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce