Annonce
Sydjylland

Arvesølv til salg: Nu kan du blive ejer af Koldings tidligere spædbørnehjem

Villaen blev bygget som privatbolig til en margarinefabrikant i 1930, og i mange år var den døgninstitution for spædbørn. Villaen er typisk for Ernst Petersens stil. Foto: Søren Gylling
Kolding Kommune har sat det tidligere spædbørnehjem Fuglehøj til salg. Den imponerende villa er tegnet af Ernst Petersen og blev bygget som hjem for margarinefabrikant Mads Jensen i 1930.

Kolding. For sit indre blik kan man forestille sig en lille gruppe mænd iklædt olivengrønne knæbukser, filthatte og halsklud og et par ruhårede hønsehunde ivrigt løbende omkring på gårdspladsen foran villaen, som lige så godt kunne ligge nær en landsby i Sydengland. Parate til at gå på jagt efter fasaner og agerhøns.

I et andet scenarie ser man livsnydende par sidde ved borde med hvide damaskduge og stearinlys inde i stuerne eller under store parasoller på træterrassen bag villaen. Her har de udsigt over den lille park med rhodondendronbuske, hængepil og kig til Koldinghus Slot. I køkkenet i det lille hotel, som er indrettet i villaen i nyklassistisk herregårdstil, huserer en af Europas dygtigste kokke.

Det tredje og fjerde, man kan se for sig, er et pragthjem til en familie med mange penge på bankbogen eller et par lækre lejligheder med flere stuer ensuite. Eventuelt i kombination med liberalt erhverv og måske et showroom eller to.

Annonce
Fra vindfanget træder man ind i forstuen, hvor den oprindelige egeparket stadig ligger på gulvet, og trappen og gelænderet til førstesalen har også 90 år på bagen. Men nogle steder har man i indretningen af villaen til institution forbrudt sig mod den oprindelige stil. Foto: Søren Gylling

Skal bevares

I virkelighedens verden er villaen på Dyrehavevej 101 i Kolding tom. Det har den været i nogle år, siden Kolding Kommune lukkede den tidligere døgninstitution for spædbørn.

Nu er ejendommen sat til salg for en mindstepris på 4,8 millioner kroner. I første omgang til bolig, men hvis man har andre idéer og drømme, kan man jo altid spørge om lov, som Kolding Kommunes ejendomskonsulent Brian Holmer siger om den 649 kvadratmeter store villa med hovedbygning i tre etager og to sidefløje, der ærbødigt er lidt lavere.

Men huset er deklareret som bevaringsværdigt, så det er ikke alt, man kan forvente at få lov til.

- Det skal bevares, som det ser ud, så man må for eksempel ikke begynde at kalke det hvidt. For huset er så meget en del af Koldings DNA. Grunden på 5586 kvadratmeter må heller ikke udstykkes, forklarer Brian Holmer.

Beslaglagt

Villaen blev bygget i 1930 som hjem for margarinefabrikant Mads Jensen, der boede i huset, indtil det under 2. verdenskrig blev beslaglagt af tyskerne. Efter krigen overtog englænderne ejendommen for en kort periode, hvorefter fabrikant Jensen fik sit hus tilbage. I 1949 købte staten villaen for at indrette den til spædbørnehjem - og siden har den været i offentlig eje.

Den store villa er tegnet af arkitekt Ernst Petersen, som har tegnet flere markante bygninger i Kolding - og faktisk boede han i sin hjemmetegnede patricierbolig kun få husnumre fra det lille herresæde på nummer 101. Så det er arvesølv, Kolding Kommune har sat til salg.

Dette rillede træværk er et af arkitekt Ernst Petersens særkender, fortæller Kolding Kommunes ejendomskonsulent Brian Holmer. Foto: Søren Gylling

Murværket

Noget af det første, man lægger mærke til, er murværket med teglsten, som ved nærmere eftersyn ikke blot er røde, men spiller i rødlige, brunlige, gullige og endda let grønlige nuancer og på den måde skaber associationer til det fascinerende murværk på Olafur Elissasons kunstværk Fjordenhus i Vejle.

Den originale lampe hænger stadig over det ligeså originale hævede indgangsparti med hoveddøren i udskåret teaktræ og et håndstøbt jerngelænder, der slår sine arme bredt ud og byder velkommen. Også gelænderne og dørene ved kælderdør og bagdør har været med helt fra start - og det samme gælder de sprossede palævinduer, som er trukket karakteristisk op ved hjælp af tynde, kulsorte yderrammer.

I spisestuen med anretterplads finder man igen den oprindelige sildebensparket i eg. Gennem døren til højre ser man ud i det meget store køkken. Foto: Søren Gylling

Wauw

Bag hoveddøren gemmer sig først vindfang, garderobe og forstue med svungen trappe til førstesal, før man i stueplanet på 286 kvadratmeter kan begynde at fare vild. Her finder man herreværelse, lillestue og dagligstue med udgang til terrasse, som er afskærmet af sandstensstøbte balustre, veranda, spisestue med serverings-sektion, kæmpekøkken, spisekammer og bagtrappe til første sal.

Heroppe var der oprindeligt fem værelser - et med balkon - toilet, badeværelse og to pigeværelser, mens venstre sidefløj blev brugt til garage, cykel- og redskabsrum og værksted. Oppe på tredjesalen gemmer sig yderligere fem værelser, to toiletter, badeværelse og en stor fordelingsgang, og overalt er der skabe i skunkene.

Mange steder i huset ligger de oprindelige gulve i sildebensparket i egetræ, og gerichterne om dørene har i flere tilfælde 90 år på bagen. Man finder originalt rillet træværk, stuklofter og ditto dekorationer om døre og vinduer og oprindelige lister, omend det visse steder i form af for eksempel linoleumsgulve, børnegarderobeskabe, en nagelfast industriel kartoffelskræller og dørlukkere ikke lader skjule, at her var der engang en institution.

- Det har bare så meget wauw-effekt, siger Brian Holmer og konstaterer, at dette er den mest imponerende ejendom, han har arbejdet med.

De sprossede palævinduer træder karakteristisk frem, fordi yderrammen er malet sort. Bemærk også farvespillet i murværket og den majestætiske dekoration omkring den dobbelfløjede terrassedør. Foto: Søren Gylling
Ud mod den parklignende have finder man den store træterrasse, som har udgang fra en af stuerne. Bag træværket gemmer sig de sandstensstøbte balustre. Også på førstesalen er der adgang til en stor, overdækket terrasse. Foto: Søren Gylling
Rundt om mange døre i villaen finder man de originale gerichter, og læg også mærke til stukloftet. Foto: Søren Gylling
Her kommer man ind fra bagdøren i en af sidebygningerne. Foto: Søren Gylling
Ned til allermindste detalje er villaen tegnet og designet af Ernst Petersen. Foto: Søren Gylling
Vinduespartierne træder tydeligt og karakteristisk frem på grund af den sorte, tynde ramme. Foto: Søren Gylling
Kolding Kommune sælger den arkitekttegnede villa fra 1930 til boligformål. Til højre forrest i billedet ses et anneks, som er bygget til senere i respekt for villaens stil. Foto: Søren Gylling
Der er rigtig god plads i køkkenet. Foto: Søren Gylling
Kolding Kommune sælger den arkitekttegnede villa fra 1930 til boligformål. Foto: Søren Gylling
Kolding Kommune sælger den arkitekttegnede villa fra 1930 til boligformål. Foto: Søren Gylling
Kolding Kommune sælger den arkitekttegnede villa fra 1930 til boligformål. Foto: Søren Gylling
Her er vi i kælderen. Foto: Søren Gylling
Kolding Kommune sælger villaen til boligformål. Foto: Søren Gylling
Kolding Kommune sælger villaen til boligformål. Foto: Søren Gylling
Bag træerne skimtes Slotssøen og Koldinghus Slot. Foto: Søren Gylling
Kolding Kommune sælger villaen til boligformål. Foto: Søren Gylling
Kolding Kommune sælger villaen til boligformål. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce