Annonce
Sydjylland

Asger Christensen venter spændt: - Jeg har en god fornemmelse

Asger Christensen er endnu ikke sikret en plads i Europa-Parlamentet. Arkivfoto: Chresten Bergh.
Europaparlamentsvalget bød på stor succes for Venstre, der blev det største parti med fire mandater. Om et af mandaterne tilfalder landmand Asger Christensen er endnu usikkert.

Sydjylland: Spændingen fra søndagens europaparlamentsvalg er endnu ikke slut. De personlige stemmer er endnu ikke blevet talt op, og det betyder, at flere kandidater endnu ikke kan vide sig sikre.

En af dem er den sydjyske landmand Asger Christensen (V).

Venstre blev europaparlamentsvalgets største parti med fire mandater. To af partiets kandidater - Morten Løkkegaard og Søren Gade - er sikret pladser, men det er endnu ikke afgjort, hvordan de resterende mandater har fordelt sig. De står mellem Asger Christensen, Linea Søgaard-Lidel og Bergur Larsson Løkke Rasmussen.

- De personlige stemmer er ikke inde endnu, så dem venter vi på, siger Asger Christensen.

- Men jeg har en god fornemmelse. Jeg tror, det bærer. Det siger min mavefornemmelse i hvert fald.

De personlige stemmer er ved at blive fordelt, men det er endnu usikkert, hvornår resultatet er klar.

Annonce

En sejr for Venstre

Venstre, der løb med sejren som det største parti ved europaparlamentsvalget, fik næsten en fjerdedel af de danske stemmer. Med det resultat er der ingen tvivl om, at søndag var en sejrsdag for partiet - og det var det også for Asger Christensen, selvom han måske ikke får en plads i Europa-Parlamentet.

- Det var en helt fantastisk aften. Det overgik alt, hvad vi havde troet, siger han.

Asger Christensen stillede også op ved europaparlamentsvalget i 2014. Han fik næsten 15.000 personlige stemmer og blev dermed 2. suppleant for Venstre i Europa-Parlamentet, men om det denne gang bliver til en plads i Parlamentet, er altså endnu usikkert.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce