Annonce
Esbjerg

Asger får drømmen opfyldt: Bramming får nyt fitnesscenter

Asger Nielsen åbner den 1. november det ny fitnesscenter pulsn i det centrale Bramming. Foto: Martin Wilde
Den 1. november åbner 26-årige Asger Nielsen fra Bramming fitnesscentret i lokalerne fra tidligere Fakta-forretning. Fitnesscentret får navnet pulsn.

Bramming: Asger Nielsen har altid drømt om at have sit eget fitnesscenter.

Det får han nu, når han 1. november åbner et nyt fitnesscentret i Faktas gamle lokaler i Bramming.

- Det var en leg med ord. Pludselig så var den der. Det skulle hedde pulsn, fortæller Asger Nielsen, der ikke var i tvivl, da chancen opstod.

- Jeg slog til, da det tidligere Fakta blev sat til salg. Det var helt oplagt. Det kan ikke blive bedre, siger Asger Nielsen.

Den 1. november går drømmen i opfyldelse. Allerede nu er arbejdet i fuld gang med at ombygge og indrette lokalerne. Derfor er der sat brunt papir for vinduerne, og det har fået rygterne til at løbe i byen og på facebook, hvilket samtidig får nysgerrige til at kigge indenfor hver dag.

Annonce

Asger Nielsen

Asger Nielsen er 26 år og bor i Bramming sammen med sin kæreste.

Han er Bramming-dreng og har gået på Bakkevejens Skole.

Han er uddannet elektriker og afslutter til januar uddannelsen som maskinmester på Fredericia Maskinmesterskole i Esbjerg.

Toppen af poppen

Hele 759 kvadratmeter står til rådighed i de nye lokaler, og Asger Nielsen har ingen problemer med at fylde dem ud.

- Det bliver toppen af poppen inden for maskiner af mærket Technogym. På sigt vil jeg have en fysioterapeut tilknyttet, og jeg har allerede sat et rum af til det. Der kommer også et caféområde og omklædningsrum og der bliver mulighed for personlig træning og kostvejledning, fortæller Asger Nielsen.

Personale til personlig betjening vil der kun være nogle eftermiddagstimer på hverdage. Ellers sker adgang til pulsn for abonnenter med et nøglekort eller en kode.

- Jeg arbejder på at holde døgnåbent, men åbningstiderne er ikke fastlagt, for det skal først afklares med forsikringen. Og der kommer videoovervågning op, fortæller Asger Nielsen.

Han har valgt at stå uden for alle kæder og være helt sig selv. Men pulsn bliver medlem af Antidoping Danmark.

- Så der kommer repræsentanter fra Antidoping Danmark og laver stikprøver i ny og næ for at se, om der benyttes forbudte stoffer. Og er man smidt ud et andet sted, kan man heller ikke komme ind her, siger Asger Nielsen og forklarer, at det skal være et sted for alle.

- Det lægger jeg vægt på. Derfor er navnet heller ikke målrettet mod bodybuildere eller andre. Det handler om at holde pulsn oppe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce