Annonce
Vejen

Efter spærring af Skovgårdsvej: Borgere frygter endnu større trafikkaos med ny boligplan

Vejen Kommune var talstærkt repræsenteret ved ved borgermødet i Askov sent mandag eftermiddag. Foto: Jørgen Schultz
Et nyt boligområde med 85-90 byggegrunde vil bidrage yderligere til det trafikkaos, som har været i Askov siden spærringen af Skovgårdsvej. Knap et par hundrede borgere var med til borgermøde, hvor også børnepasningen fyldte meget.

Askov: Siden mandag den 22. oktober i efteråret 2018 har trafikken været mærkbar anderledes i Askov. Spærringen af Skovgårdsvej har betydet, at trafikken ikke bare er blevet langt tættere – men samtidig også langt mere farlig. For bilister i almindelighed og børnene i særdeleshed.

Sådan lød nogle af budskaberne, da Askov Bylaug sent mandag eftermiddag havde inviteret til borgermøde med knap et par hundrede deltagere. Rigtig mange Askov-borgere er med udsigten til et nyt boligområde mellem Ø. Skibelundvej og V. Skibelundvej med plads til 85-90 byggegrunde endnu mere bekymrede for den trafikale situation i højskolebyen.

Det er de to EDC-ejendomsmæglere, Ole Kronholm og Lars Slangerup, der er investorer på projektet, hvor der er igangsat et lokalplanarbejde. De to investorer var også på plads ved borgermødet, og fra Vejen Kommune medvirkede borgmester Egon Fræhr, kommunaldirektør Ole Slot samt Vagn Sørensen og Claus Kulmbach – formænd for henholdsvis Udvalget for teknik og miljø samt Udvalget for skoler og børn.

Planerne om et nyt boligområde ventes at være færdigbehandlet hos politikerne inden sommerferien 2020.

Annonce

Afgørelse om Skovgårdsvej

På borgermødet, som blev afviklet i festsalen på Askov Højskole, var der en kort orientering omkring, hvor sagen om Skovgårdsvej står lige nu.

Kommunaldirektør Ole Slot oplyste, at Vejdirektoratet efter en høringsperiode, hvor både Vejen Kommune og landmand Martin Lund Madsen har kunnet komme med bemærkninger, nu skal foretage afgørelse om, hvorvidt kommunens beslutning om at foretage en ny ekspropriation er gyldig eller ej. På samme tid vil det blive afgjort, om den opsættende virkning skal fastholdes eller bortfalder.

Afgørelsen ventes at blive truffet her i oktober.

Pres på børnepasning

Men trafikken var ikke det eneste punkt, som var omdrejningspunktet for indlæg og kommentarer fra de mange fremmødte.

Fra flere sider blev der også fokuseret på de udfordringer, som mange nye borgere – heriblandt også børnefamilier – ville medføre på børnepasningsområdet. Flere gange blev der appelleret til, at politikerne ville sørge for, at børnepasningsområdet og folkeskolen blev udbygget i Askov.

Formanden for Maltbæk Bylaug, Tine Lykke Thomsen, sagde blandt andet: - Når udviklingen sker i Askov, så er det også i Askov, at der skal udvides. Vi har ikke brug for at se udvidelser på skoler i Vejen eller Brørup, fordi der kommer flere børn i Askov. Vi har et klart tilhørsforhold til Askov, så vi vil ikke skubbes til eksempelvis Brørup.

Endelig blev der fra flere rejst et stort ønske om at få renoveret og udbygget hovedgaden. Udvalgsformand Vagn Sørensen oplyste, at når cykelstiprojektet, som vil blive forsinket på grund af planlægningen af det nye udstykningsområde, vil turen komme til hovedgaden. Et projekt, der ikke er uden udfordringer, på grund af den manglende plads.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce