Annonce
Vejen

Askov-museum medvirker igen i naturfestival

Poul la Cour Museet i Askov har igen i år fået 15.000 kroner til at købe udstyr til naturfestivalen. Pressefoto

ASKOV: Siden 2014 har Poul la Cour Museet i Askov været med til at skabe aktiviteter i den årlige Naturvidenskabsfestival, som hvert år afvikles i uge 39.

Aktiviteterne foregår i samarbejde med skiftende skoler.

I år får museet besøg af elever fra Askov Efterskole. 37 elever skal i løbet af to dage finde ud af, hvordan man opbevarer energien i vand.

Aktiviteterne foregår tirsdag den 24. og onsdag den 25. september.

Tirsdag formiddag kommer en medarbejder fra Hydrogen Valley i Hobro og fortæller om, hvordan man i stor skala laver elektrolyseanlæg til fremstilling af brint.

- Efterhånden som mængden af vedvarende energi vokser, øges vigtigheden af at kunne gemme noget af den overskydende energi til tider, hvor vinden ikke blæser, solen ikke skinner, og havets bølger er blevet flade. Alt dette er vi eksperter i at lave forsøg med på Poul la Cour Museet, oplyser museet i en pressemeddelelse.

Igen i år har museet fået bevilget 15.000 kroner til køb af udstyr, som skal bruges ved festivalen.

For pengene er der købt nyt udstyr til fremstilling af og forsøg med brint.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce