Annonce
Vejen

Askovborger: Genåbn Skovgårdsvej for cyklisternes skyld

- En positiv vending i sagen omkring spærringen af Skovgårdsvej, kan ikke komme hurtigt nok, når man tænker på, at den har sat små børns liv på spil, siger Vagn Skov, der selv bor i Askov. Foto: Søren Dippel
Vagn Skov har med bekymring konstateret, at den tunge trafik gennem Askov er øget, siden Skovgårdsvej blev spærret.

Askov: Det kan godt være, at landmand Martin Lund Madsen har vundet sagen i Højesteret om den ulovligt anlagte Skovgårdsvej, men det forhindrer ikke, at han sagtens kan fjerne afspærringen af vejen.

Det mener i hvert fald Vagn Skov, som bor på Torvet og hver dag kan se børnene cykle gennem byen til og fra Askov-Malt Skole.

- Jeg frygter, at et barn på cykel på den dobbeltrettede cykelsti i den mørke tid møder en modkørende cyklist, vælter og havner ude på bilernes kørebane under et par lastvognshjul, siger Vagn Skov.

Han har med bekymring oplevet, at den tunge trafik gennem Askov er øget, siden Martin Lund Madsen spærrede Skovgårdsvej.

Tre gange har han forgæves skrevet til Martin Lund Madsen og foreslået, at Skovgårdsvej bør genåbnes.

Trafiktælling

Vagn Skov kan fra sin adresse på Torvet i Askov følge trafikken gennem byen. Den 26. marts foretog han en trafiktælling.

I tidsrummet mellem klokken 10 og klokken fjorten talte han 10 store lastvognstog med anhængere.

Tre gange har Vagn Skov skrevet e-mails med sit forslag til Martin Lund Madsen: 22. februar, 12. marts og 26. marts.

Gratis sand

”Jeg følger med interesse din vejsag gennem pressen, og det er rigtigt fint, at du tager skarpt afstand fra de dødstrusler, som er blevet fremsat mod Vejens borgmester. Jeg tror, at du kan vinde endnu større sympati og velvilje hos alle her i området og rundt i landet ved at meddele, at der kan hentes gratis sand fra Skovgårdsvej, men også om du selv lader sandet fjerne.”

Sådan skrev Vagn Skov i februar til Martin Lund Madsen, der dog ikke har svaret på henvendelsen. Derfor har Vagn Skov siden, men igen forgæves skrevet to gange til Martin Lund Madsen.

I sine skrivelser har Vagn Skov forsøgt at overbevise Martin Lund Madsen om det fornuftige i forslaget om at genåbne Skovgårdsvej.

- Martin Lund Madsen tager sikkert endnu mere afstand fra, at cyklende skoleelever er endnu mere truet på livet end Vejens Borgmester. Som følge af vejsagen færdes de med livet som indsats. Det er en ting, som han naturligvis ikke lige havde tænkt over den gang, han spærrede vejen af, siger Vagn Skov.

Annonce

Mere værd end jord

- Jeg går ind for, at positive løsninger skabes med hjerte og sjæl i fredeligt fællesskab i stedet for den hårde vej med hjerne, jura, mistillid, fjendskab og splittelse, siger Vagn Skov.

I henvendelsen til Martin Lund Madsen skriver Vagn Skov blandt andet: ”Hvis du har den samme indstilling og lyst, er du velkommen til en kop kaffe og en snak om måske at se nye muligheder for at få løst vejsagen på en mere menneskevenlig måde end med opslidende og kostbare retssager. Så ville du med din erkendelse og afgørelse med rette kunne sige: Menneskeliv er mere værd end den jord, jeg må undvære, selv om jeg har retten på min side.”

JydskeVestkysten har kontaktet Martin Lund Madsen for at høre hans reaktion på forslaget fra Vagn Skov.

- Men det er jo slet ikke sådan, tingene fungerer. Nøglen til en løsning af hele sagen ligger hos Vejen Kommune, siger Martin Lund Madsen, der ikke ønsker at kommentere henvendelsen fra Vagn Skov yderligere.

Annonce
Navne For abonnenter

Træls med ekstra træls på: Christian er rejseleder og foredragsholder, men corona har sat en stopper for begge dele

Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Nostalgien længe leve: Puch-elskere kommer langvejs fra, for at mødes hos Mogens i Bevtoft

Navne For abonnenter

Afskedsreplik fra far til fem: - I må højst sørge i tre uger, så skal I videre med jeres liv

Esbjerg For abonnenter

Legendarisk værtshus satte bårebuket for populær spareklub: Hvorfor kvæler banken så godt et tiltag?

Tønder

Større gylleudslip: Slamsugere i arbejde det meste af natten

Løvkvist: Det er nu Messerschmidt skal fortsætte med at gå, ellers tager helvedet ham

Debat For abonnenter

JydskeVestkysten mener: Det var der pinlig tavshed om på DF-årsmøde - og den var nærmest larmende

Chefen kalder sine medarbejdere for nørder i alt fra sten og stål til træ og polster - møbelfabrikken Mølballe har vokseværk

Sønderborg

Åbner kæmpe møbel- og havemøbelcenter

Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Haderslev

Politikere: Honorar giver os frihed til at prioritere det politiske arbejde

Billund For abonnenter

Lea coacher dig ud af dårlige vaner: - Vi spiser med vores følelser - derfor skal vi først se på følelserne

Sydjylland For abonnenter

Vi har alle vænnet os til at betale med mobilen: Men én særlig gruppe kan ikke få Mobilepay

Annonce