Annonce
Kolding

Asmus har været frivillig brandmand i 33 år: - Jeg bliver ved så længe jeg kan gøre en forskel

Asmus Petersen har stort kørekort og sidder ofte bag rattet, når Stepping Frivillige Brandværn rykker ud. Han har været frivillig brandmand siden 1985. Foto: Lena Juul
Dannebrog vajede i flagalleen, og det hvide festtelt var slået op, for lørdag holdt Stepping Frivillige Brandværn åben station for at fejre sit 90 års jubilæum. JydskeVestkysten har talt med Asmus Petersen, der har været frivillig brandmand i 33 år.

Stepping: Røde brandbiler holdt på gårdspladsen, og børn kunne boltre sig på hoppepuden, da Stepping Frivillige Brandværn lørdag fejrede sit 90 års jubilæum.

- Her på stationen er vi 17 aktive brandmænd. Det går fint, så vi tager selvfølgelig 90 år mere, siger brandkaptajn Mogens Høffner med smil på læben.

Asmus Petersen er en af de trofaste brandfolk og har været med siden 1985. Han er 57 år i dag, men har ingen planer om at stoppe.

- Jeg vil gerne være med, så længe jeg har kræfterne og kan være med til at gøre en forskel. Kan man ikke det længere, så skal man give plads til en ny, siger han.

Han er landmand og nabo til brandstationen.

Hvordan kan det være, at du har holdt ved i så mange år?

- Af to grunde. For det første fordi jeg ved, at vi har brug for folk, der kan rykke ud om dagen. For det andet fordi vi har et fantastisk kammeratskab. Kammeratskabet bærer det hele, svarer han.

Han fortæller, at der sker noget med brandmænd, når der går en alarm.

- Man vil gerne hjælpe, og man skal ikke være bleg for at indrømme, at man får et adrenalinkick, når man skal rykke ud. For hvilken opgave er det, vi skal løse?

De frivillige brandmænd får, som navnet siger, ikke løn.

- Det kan godt gå hen og blive en udfordring, at de nye folk skal bruge 300 timer på at uddanne sig til at blive brandmand. Kurserne foregår på lørdage og søndage, så det er meget fritid, de skal bruge, men det ved de godt i Trekantbrand, som vi efter kommunesammenlægningen blev en del af, siger han.

Annonce

Jeg vil gerne være med, så længe jeg har kræfterne og kan være med til at gøre en forskel. Kan man ikke det længere, så skal man give plads til en ny.

Asmus Petersen, frivillig brandmand

Opgaverne forandrer sig

Asmus Petersen fortæller, at de lokale brandmænd rykker ud mellem 15 og 25 gange om året.

- Derudover har vi 12 øvelser i løbet af et år. Det kan handle om ting som dyreredning, frigørelse af fastklemte ved færdselsulykker og farlige stoffer og brandbare væsker på fragtbiler.

Han har heldigvis ikke oplevet brandulykker og færdselsuheld, hvor mennesker har mistet livet. For mange år siden var han med til at slukke en gårdbrand i Hjerndrup, hvor mange grise døde.

- Dengang jeg startede, var det mest gårdbrande, vi kørte til. Så kom en tid, hvor det gik galt med halmfyr og træfyr. Så kom gasbrænderne frem. Tingene forandrer sig undervejs. Sidste år havde vi en masse naturbrande, fordi det var så tørt, forklarer Asmus Petersen om opgaverne.

Byens brandværn

Hvad betyder det for en landsby som Stepping, at I har et frivilligt brandværn?

- De første to minutter er de vigtigste. Og jo før hjælpen når frem, desto bedre. Hvis ikke vi havde en brandstation her, så var stationen i Christiansfeld den nærmeste. Men brandværnet har værdi ud over at skabe tryghed rent brandmæssigt. Det er også med til at skabe sammenhold i byen.

Han fortæller, at det frivillige brandværn i mange år har været med til at arrangere blandt andet sankthansfester i byen.

- Sidste år og i år har vi også været med til at arrangere byfest, nævner han.

Stepping Frivillige Brandværn fejrede lørdag 90 års jubilæum med et åbent hus-arrangement. Blandt gæsterne var borgere fra byen og kolleger fra nabo-brandværn. Foto: Lena Juul
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce