Annonce
Aabenraa

Asta drømmer om et bofællesskab

Asta Danielsen er spændt på at se, om der er interesse for et bofællesskab for plus 50-årige i Bolderselv Midtpunkt. Foto: Claus Thorsted

Kommunen har sat det tidligere plejehjem Bolderslev Midtpunkt, til salg. Asta Danielsen fra Bolderslev vil gerne omdanne det til et bofællesskab med beboere over 50 år.

Bolderslev: Når børnene er flyttet hjemmefra, er der mange, der drømmer om at flytte ind i et bofællesskab, hvor man har sit eget, men også har mulighed for at være sammen med andre og lave fælles aktiviteter.

En af dem, der prøver at gøre noget ved drømmene, er Asta Danielsen fra Bolderslev. Hun har fået et godt øje til det tidligere plejehjem Bolderslev Midtpunkt, som Aabenraa Kommune gerne vil sælge.

- Jeg har tegnet, hvordan jeg forestiller mig at bygningen kunne laves om til boliger. Der er blevet plads til fire store boliger på omkring 120 kvadratmeter og tre lidt mindre. Og så er der jo også masser af gangarealer, der kan bruges som hyggekroge, hvor beboerne kan mødes, fortæller Asta Danielsen.

Hun holder nu et ganske uformelt møde i Bolderslev Forsamlingshus, for at finde ud af, om der er andre end hende i lokalområdet, der går og drømmer om at flytte i et bofællesskab.

Mødet foregår onsdag den 14. marts klokken 19.

Annonce

Møde på onsdag

Brødtekst

Aabenraa Kommune vil gerne sælge det tidligere plejehjem. Foto: Claus Thorsted

Passe på hinanden

- Jeg forestiller mig, at tanken om at flytte i bofællesskab er en proces, der skal modnes hos nogen. Men jeg kan se mange muligheder: Dem, der ikke er på arbejde, kan passe hunde, og når man er på ferie, er der nogen til at se efter ens bolig, siger Asta, der bor i Bolderslev med sin mand. Hun har to døtre og fire børnebørn, men de bor alle i København.

- Min tanke er, at alle beboerne skal have deres eget hjem med alt, hvad der hører til. Det er ikke sådan, at man nødvendigvis skal spise sammen hver aften, siger Asta Danielsen.

Hun har ikke lagt sig fast på, hvordan økonomien skal skrues sammen, men på mødet på onsdag vil hun gøre rede for de tanker, hun selv har om et bofællesskab i Bolderslev.

- Der er klart, at alle, der vil være med, skal have medbestemmelse om, hvordan tingene skal være, siger Asta.

Hun mener at Bolderslev er en attraktiv by. Der er er godt sammenhold og et godt foreningsliv, og så er borgerne sammen med kommunen ved at udarbejde en udviklingsplan for byen.

Der hører både parkeringspladser og et grønt område med til Bolderslev Midtpunkt. Foto: Claus Thorsted
Asta Danielsen har selv et forslag til, hvordan Bolderslev Midtpunkt kan indrettes, så der bliver syv boliger i et kommende bofællesskab. Foto: Claus Thorsted
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce