Annonce
Sport

Aston Villa straffer anfører for at gå udenfor

Lee Smith/Ritzau Scanpix
Jack Grealish har fået en bøde af Aston Villa for at gå imod den britiske regerings corona-anbefalinger.
Annonce

Det kunne nærmest ikke have endt værre for Aston Villa-anfører Jack Grealish, da han i sidste uge satte sig i sin bil for at køre over til en bekendt.

Ikke nok med at han dermed brød de britiske myndigheders påbud om at holde sig hjemme, så kørte han også galt, og nu bliver han så straffet af sin arbejdsgiver for hele episoden.

På sin hjemmeside oplyser Aston Villa således, at Grealish har fået en bøde for sin opførsel. Beløbet, der ikke oplyses, vil blive doneret til et hospital i Birmingham, hvor Aston Villa har hjemme.

- Anfører Jack Grealish har accepteret, at hans beslutning om at forlade sit hus var forkert og fuldstændig unødvendig. Det brød med regeringens anbefalinger, der er tydelige og bør blive fulgt af alle, skriver klubben.

Den 24-årige offensivspiller fik sin fodboldopdragelse i Aston Villa og har spillet for klubbens førstehold siden 2012.

Siden er det blevet til 177 optrædener, hvori han har scoret 24 mål.

/ritzau/

Nyheden på Aston Villas hjemmeside
Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Lone må lukke ned for bryllups-biks i tre uger: Overnatningsmuligheder på Fanø er revet væk

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce