Annonce
Erhverv

Astralis' børsdebut ender uden dramatik efter god start

Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Astralis-aktien steg hurtigt efter børsens åbning, men lukker uændret på sin debutdag.

På sin første dag på børsen blev det hverken fugl eller fisk for e-sportsselskabet Astralis Group, som står bag det danske Counter Strike-hold Astralis.

Aktien lukker således uændret i 8,95 kroner. Det svarer til den pris, de nybagte aktionærer måtte give ved børsnoteringen.

I alt blev der handlet aktier for 26 millioner kroner på den første børsdag, hvor kursen nåede op på 9,50 kroner umiddelbart efter åbningen. Den faldt dog igen kort tid senere.

Aktien nåede ned i 8,70 kroner, inden den stabiliserede sig omkring afregningskursen.

Astralis Group har en markedsværdi på mere end 500 millioner kroner. Det hører til sjældenhederne, at et nyt selskab på minibørsen First North starter med så stor en værdi.

Astralis Group har flere forskellige hold, der alle beskæftiger sig med diverse typer af spil.

Holdet Future FC spiller fodboldspillet Fifa, mens holdet Origen spiller League of Legends, der er et såkaldt Moba-spil. Sidstnævnte går kort fortalt ud på at kæmpe sig vej ind i modstanderens territorium og ødelægge et objekt.

Mest kendt er Astralis Group nok for sit Counter Strike-hold, der er et af verdens bedste til at spille det populære skydespil.

Forud for børsnoteringen mandag kan det have talt til selskabets fordel, at Astralis er et relativt kendt varemærke - især hos yngre mennesker med interesse for e-sport.

Sådan lød vurderingen fra investeringsøkonom Per Hansen fra børsmægleren Nordnet, kort før Astralis Group gik på børsen mandag morgen.

- Astralis har et stærkt varemærke. På den måde kan man sige, at Astralis ikke skal starte med at retfærdiggøre, hvem de selv er.

- De har brugt de seneste tre til fire år på for alvor at gøre opmærksom på e-sport, og hvad Astralis håber at kunne blive til og gøre det til inden for e-sport.

- Så Astralis starter med at være et relativt kendt varemærke, og det er i en investeringsmæssig henseende også en meget stor fordel, sagde han.

Ifølge Per Hansen tyder på, at det særligt er yngre investorer, som har kastet penge efter selskabet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce