Annonce
Indland

Asylansøger vil have underretningspligt kendt ulovlig

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Pligt til at underrette myndigheder om fravær på udrejsecenter strider mod konventioner, mener udlænding.

Kan man forlange, at en person underretter en myndighed om sine egne lovovertrædelser?

Nej, lyder det fra en 34-årig udenlandsk mand, der mandag får sin sag behandlet ved Vestre Landsret.

Manden er havnet på Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland, fordi han ikke har villet medvirke til at rejse ud af landet.

Det blev han ellers dømt til i 2016 i forbindelse med en dom på tre måneders fængsel for besiddelse af narko.

På Kærshovedgård har han haft pligt til at opholde sig, melde sig til det stedlige politi tre gange om ugen og underrette myndighederne, hvis han ikke var der i timerne mellem klokken 23.00 og 06.00.

Men i lange perioder i 2017 og 2018 har den udenlandske mand været fraværende. Uden at gøre myndighederne opmærksom på, hvor han var.

Det kostede ham i marts en dom på 60 dages fængsel ved Retten i Herning.

Manden ankede efterfølgende dommen til landsretten.

Han vil frifindes for udvisning og for den del af anklagen, der handler om brud på underretningspligten.

Han gør gældende, at man ikke er forpligtet til at anmelde sine egne lovovertrædelser. Det kaldes også selvinkriminering.

Hvis manden skulle have underrettet myndighederne om sit ulovlige fravær, ville det ifølge argumentationen være et brud på det princip.

- Det svarer til, at man pålægger en person en pligt til at melde sig til politiet, hvis han har begået eller planlægger at begå tyveri. Og hvis han ikke gør det, er det strafbart. Det kan man ikke, det strider imod konventionerne, siger advokat Jens Møller.

Han førte sagen for manden i byretten.

I en konvention om borgeres rettigheder, som Danmark har tiltrådt, står der blandt andet, at man "ikke kan blive tvunget til at vidne imod sig selv eller erkende sig skyldig".

Argumentet om, at underretningspligten strider imod konventionerne, blev blankt afvist i byretten.

Nu er spørgsmålet, om landsretten har samme syn på sagen.

Vestre Landsret ventes at tage stilling til sagen mandag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce