Annonce
Udland

Asylansøgere på græske øer venter fire år på sagsbehandling

Elias Marcou/Reuters
Rapport fra EU's revisionsret viser, at der går lang tid, før asylansøgninger behandles trods øget kapacitet.

En bred evaluering af EU's migrationsindsats i Grækenland og Italien viser, at der fortsat er betydelige problemer med blandt andet behandlingen af asylansøgninger.

EU-landene besluttede i 2016 i forlængelse af de voldsomme migrationsstrømme året forinden, at asylansøgere skulle have behandlet deres sag efter en såkaldt "fast-track"-model.

Men processen er ikke så hurtig, som beskrevet i intentionen. Det viser en rapport onsdag fra Den Europæiske Revisionsret (ECA).

Trods øget kapacitet i Grækenland har nogle ansøgere først fået tid til samtale med en sagsbehandler i 2023.

I 2018 var behandlingstiden 215 dage i gennemsnit fra en ansøgning var afleveret, til der faldt en første afgørelse. Mangel på læger, som skal vurdere en ansøgers sårbarhed, er en af flere årsager til den lange behandlingstid.

Situationen i Grækenland er ikke blevet bedre, siden eksperterne fra ECA afsluttede deres arbejde i sommer.

I denne uge har borgmesteren på øen Samos advaret om, at der er risiko for optøjer, hvis der ikke meget snart gøres noget for at reducere antallet af migranter.

Der er over 6000 migranter i lejren, der blev bygget til omkring en tiendedel af den mængde.

I Italien er problemet et lidt andet. Her er der tilstrækkelig kapacitet til at håndtere antallet af tilkomne asylansøgere. Men behandlingstiden for klager er lang. Den er i gennemsnit over fire år for ansøgninger indgivet i 2015.

Målet for EU's medlemslande er, at afviste asylansøgere skal hjemsendes hurtigst muligt. Her halter både Italien og Grækenland efter.

ECA påpeger en række årsager i rapporten: Der mangler systematisk registrering af afgørelser, og samarbejdet med migranternes hjemlande er ikke godt.

Undersøgelsen fra ECA er en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse fra 2017 om asylbehandlingen i de samme lande.

Den seneste rapport viser, at EU-Kommissionen har efterlevet cirka halvdelen af de anbefalinger, som revisorerne dengang kom med.

En anbefaling er slet ikke implementeret. Den handler om at sikre en tilpas langvarig udstationering af eksperter, så sagsbehandlingen kan gøres effektiv.

ECA er sat i verden for at undersøge, om EU-borgernes skattekroner bruges effektivt og efter hensigten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce