Annonce
Aabenraa

Asylcenter i Bolderslev lukker til januar

I august 2014 flyttede de første asylansøgere ind i det tidligere plejehjem i Bolderslev. Til december flytter de sidste ud. Arkivfoto: Lene Esthave.

Siden august 2014 har der boet asylansøgere i det tidligere plejehjem i Bolderslev. Men til januar er det slut. I øjeblikket bor der cirka 80 asylansøgere på centret.

BOLDERSLEV: Aabenraa Kommune skal nu til at finde ud af, hvad det tidligere plejehjem, Midtpunktet, i Bolderslev skal bruges til. Bygningerne har siden august 2014 været udlejet til Udlændingestyrelsen, som har brugt dem til asylcenter. Men nu har styrelsen meddelt, at den ikke vil forlænge lejekontrakten med Aabenraa Kommune, når den udløber til januar.

Det er Asyl Syd, der står for driften af asylcentret i Bolderslev, men Asyl Syds daglige leder, Jakob Kirkegaard, har endnu ikke hørt fra Udlændingestyrelsen, at de ikke vil forlænge lejekontrakten. Han fortæller, at centret i Bolderslev har 80 beboere i øjeblikket og fem fuldtidsansatte.

Lars Møldrup, der er fagchef hos Tønder Kommune, der driver Asyl Syd, har heller ikke fået besked om lukningen af Asyl Syds afdeling i Bolderslev.

- Det er jo forventeligt, da den samlede kapacitet på asylcentrene i landet er for høj, siger han.

Annonce

To tomme asylcentre

Udlændingestyrelsen har tidligere også lejet efterskolen i Uge af kommunen og brugt den til asylcenter.

Dette center lukkede i juni, og kommunen har efterfølgende efterlyst idéer til, hvad stedet nu kan bruges til.

Nu skal der også idéer på bordet med hensyn til fremtiden for Midtpunktet i Bolderslev.

Smertefrit

Da det i august 2014 kom frem, at der skulle bo flygtninge på det tidligere plejehjem i Bolderslev, skabte det utryghed hos nogle af byens indbyggere. Omkring 400 mødte frem til et informationsmøde, som kommunen afviklede. Siden har beboerne vænnet sig til de nye naboer.

- Efter min mening er det gået smertefrit. Det har faktisk været en berigelse. Det er jo spændende at møde folk fra andre kulturer, siger Henning Frisk, der er formand for Bolderslev Lokalråd.

Asylansøgerne er på flere fronter blevet en del af det lokale liv. De spiller fodbold i den lokale idrætsforening, og initiativtagere har blandt andet holdt arrangementer for asylansøgerne i forbindelse med jul og nytår.

- Det er mit indtryk, at der er skabt mange kontakter mellem folk i Bolderslev og flygtninge, der har boet her. Nogle bevarer kontakten via Facebook, siger Henning Frisk.

Nu begynder spekulationerne om, hvad det tidligere plejehjem i stedet skal bruges til.

- Jeg tror ikke, vi kan løfte opgaven og få noget op at stå i Midtpunktet på frivillig basis. Det bedste ville være, hvis en privat investor ville købe det af kommunen og for eksempel indrette et oldekolle eller lignende, mener Henning Frisk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Sydjylland

Flysager hober sig op i byretter: SF vil have justitsministeren på banen

Annonce