Annonce
Aabenraa

Asylcenter i Bolderslev lukker til januar

I august 2014 flyttede de første asylansøgere ind i det tidligere plejehjem i Bolderslev. Til december flytter de sidste ud. Arkivfoto: Lene Esthave.

Siden august 2014 har der boet asylansøgere i det tidligere plejehjem i Bolderslev. Men til januar er det slut. I øjeblikket bor der cirka 80 asylansøgere på centret.

BOLDERSLEV: Aabenraa Kommune skal nu til at finde ud af, hvad det tidligere plejehjem, Midtpunktet, i Bolderslev skal bruges til. Bygningerne har siden august 2014 været udlejet til Udlændingestyrelsen, som har brugt dem til asylcenter. Men nu har styrelsen meddelt, at den ikke vil forlænge lejekontrakten med Aabenraa Kommune, når den udløber til januar.

Det er Asyl Syd, der står for driften af asylcentret i Bolderslev, men Asyl Syds daglige leder, Jakob Kirkegaard, har endnu ikke hørt fra Udlændingestyrelsen, at de ikke vil forlænge lejekontrakten. Han fortæller, at centret i Bolderslev har 80 beboere i øjeblikket og fem fuldtidsansatte.

Lars Møldrup, der er fagchef hos Tønder Kommune, der driver Asyl Syd, har heller ikke fået besked om lukningen af Asyl Syds afdeling i Bolderslev.

- Det er jo forventeligt, da den samlede kapacitet på asylcentrene i landet er for høj, siger han.

Annonce

To tomme asylcentre

Udlændingestyrelsen har tidligere også lejet efterskolen i Uge af kommunen og brugt den til asylcenter.

Dette center lukkede i juni, og kommunen har efterfølgende efterlyst idéer til, hvad stedet nu kan bruges til.

Nu skal der også idéer på bordet med hensyn til fremtiden for Midtpunktet i Bolderslev.

Smertefrit

Da det i august 2014 kom frem, at der skulle bo flygtninge på det tidligere plejehjem i Bolderslev, skabte det utryghed hos nogle af byens indbyggere. Omkring 400 mødte frem til et informationsmøde, som kommunen afviklede. Siden har beboerne vænnet sig til de nye naboer.

- Efter min mening er det gået smertefrit. Det har faktisk været en berigelse. Det er jo spændende at møde folk fra andre kulturer, siger Henning Frisk, der er formand for Bolderslev Lokalråd.

Asylansøgerne er på flere fronter blevet en del af det lokale liv. De spiller fodbold i den lokale idrætsforening, og initiativtagere har blandt andet holdt arrangementer for asylansøgerne i forbindelse med jul og nytår.

- Det er mit indtryk, at der er skabt mange kontakter mellem folk i Bolderslev og flygtninge, der har boet her. Nogle bevarer kontakten via Facebook, siger Henning Frisk.

Nu begynder spekulationerne om, hvad det tidligere plejehjem i stedet skal bruges til.

- Jeg tror ikke, vi kan løfte opgaven og få noget op at stå i Midtpunktet på frivillig basis. Det bedste ville være, hvis en privat investor ville købe det af kommunen og for eksempel indrette et oldekolle eller lignende, mener Henning Frisk.

Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Kreativ og uhyggelig halloweenpynt

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce