Annonce
forside

At bryde politiske aftaler

At bryde politiske aftaler!

Jeg har det ikke godt, når nogen bryder aftaler med mig. Det gælder i mit privatliv, på arbejde og i politik. Og det er i princippet lige meget, om de er mundtlige eller skriftlige. Der er naturligvis forskel på, hvilke aftaler, der er tale om og hvilken historie, der ligger bag. Aftaler er fremtidige forventninger og forpligtelser til hinanden; økonomisk, relationelt såvel som politisk. JydskeVestkystens redaktør med flere kritiserer mig for at være "lidt hård" ved Malene Ravn (LA), da hun stemte imod kommunes budget. Og de fremhæver det fantastiske i at stemme imod egen flertalsgruppe. De har bare lige glemt, at Malene ligesom alle de andre i den borgerlige gruppe har en underskrevet budgetaftale med 'mig' og Socialdemokratiet. Og det er ikke en hvilken som helst aftale eller afstemning. Den vigtigste kommunale aftale hvert år, der berører samtlige ansatte og borgere. Ingen, der er med i aftalen, får det, som de ønsker - heller ikke undertegnede, der er formand for Socialudvalget. Det er den aftale, hun til selve afstemningen løber fra. Det gør man ikke og slet ikke uden at have informeret, uden at stille ændringsforslag, hvis man ønsker at tage ansvar og være en troværdig samarbejdspartner. Hun sætter faktisk LA udenfor indflydelse. Derfor rejser jeg mig og forsøgte at få hende til at stemme som aftalt. At Enhedslisten og SF stemmer imod er en helt anden sag, da vi jo ikke har nogen budgetaftale. Selvfølgelig kan vi alle, af forskellige grunde, være nødt til at bryde aftaler, men det er ikke ønskværdigt og har egentlig ikke så meget med partidisciplin at gøre - men mere om tillid, respekt, ansvar, troværdighed i et fremtidigt samarbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Brandvæsenet pumper løs: Oversvømmelser rammer lufthavnsparkering

Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Esbjerg

Video: Molboarbejde med massive vandmasser: Bilka-kryds oversvømmet da store regnmængder blev pumpet i ring

Annonce