Annonce
Læserbrev

"At knuse disse altre, disse guder, dette kors."

Annonce

Læserbrev: Der er en Gud, vær vis på det! Men hvem siger, at Jesus var hans søn, andre og andet end ham selv og nogle profetier og skrifter?

Bibelen er skrevet for at give menneskene trøst og skabe rammer i deres liv, noget at forholde sig til og leve efter. Det har mennesket åbenbart behov for. Rammer og holdepunkter i tilværelsen. Fair nok. Så vidt så godt. Nogle mener, at Bibelen er løgn fra ende til anden. Hvem kan f. eks. huske, hvad Jesus havde sagt, 70 år efter hans død, hvor evangelierne blev skrevet? En fjer, der bliver til fem høns. Helt ærlig. Hvem har garanti for, at Jesu helbredelser var ægte og ikke bare spil for galleriet. For at komme til tro på en profet (dem var der mange af på det tidspunkt, folk som også kunne helbrede, så hvorfor lige Jesus ), der proklamerede at være Guds søn!

De kristne siger, at Jesus er Gud. Hvis det er tilfældet, hvorfor anråber han så Gud, sin fader på korset? Enhver, måske lige bortset de kristne, kan se, at der her er tale om et stort paradoks. Og treenigheden: Faderen, Sønnen og Helligånden. Tre personer (Helligånden er talsmanden.) Hvordan så Gud være Jesus og omvendt? Er det meningen, at det skal slå klik oven i hovedet, at der skal ske en kortslutning i den person, der forsøger denne tanke?

Så dunker de bedrevidende kristne med Bibelen i hånd uskyldige ofre oven i hovedet og truer med bål og brand, hvis man ikke følger skrifterne. De kristne er udelukkende kristne, i kraft af at skulle "omvende" andre ikke-troende, de fortabte. Det siges, at enten er Jesus opstået fra de døde og så er Bibelen sand, eller også er han ikke og så er alt, hvad der står i denne bog, løgn fra ende til anden. Vurder og døm selv!

Det er nu snart over 2000 år siden Jesus sagde, at efter sin død og opstandelse og himmelfart : "der er nogle af dem som står her, der ikke skal smage døden, førend de ser Guds rige." ( Lukas, kap 9 v. 27.) Er der her tale om Jesu genkomst? Nej. Som så meget andet i Bibelen, skal det selvfølgelig forstås billedligt. (For når det bogstavelige ikke slår til eller kan være sandt, ja så er der så at sige tale om billedlig tale!) Her er der så tale om Helligånden, Talsmanden, der kommer, kort efter Jesu død, opstandelse og himmelfart. Men hvor bliver selveste Jesus af? Jeg kommer snart, sagde han. Hvem skal skille fårene fra bukkene og dømme levende og døde?

Det ender som sagt med, at det hele bliver billedlig tale, og at det altsammen, i bibel-sammenhæng, så i virkeligheden bliver til ingenting.

Summa summarum: Vi ved ingenting, når det kommer til stykket, men håbet er godt. Lev livet, fornægt ikke dig selv i væsentlig grad og lad dig ikke tynge af noget kors, men elsk dig selv og elsk din næste. Og gør det, om muligt i disse corona- og me too-tider, bogstaveligt! Kys hinanden! For det vil ærgre Fanden. Og lad Allan Olsen slutte af: "Vi har altid gjort, som der står skrevet. Som om verden den bli'r bedre af det!"

Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Venstre blæser til kamp mod overnatningskrav: Koster turistbranchen milliarder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce