Annonce
Læserbrev

At rejse sydpå

Læserbrev: På DR P4 Syds side på Facebook, findes et opslag, hvor der på et kortudsnit er angivet diverse eksotiske stednavne i Syd- og Sønderjylland. Naturligvis drejer det sig om, at et antal stednavne på kreativ vis er blevet omdøbt. Ganske spøjst - og budskabet er (frit fortolket), at der ikke grund til at rejse sydpå, med så mange eksotiske steder i netop Syd- og Sønderjylland.

Jeg kan oplyse, at det for mit vedkommende vil blive til et ophold - som så ofte før, dog senest i august 2014 - i Løgum Closta Del Sol i begyndelsen af august. Det glæder jeg mig til, og for mig som fynbo er en tur til bemeldte lokalitet jo netop at rejse sydpå.

Endvidere er det min plan igen at gæste Højer en af dagene.

Denne hyggelige, lille by har en særlig betydning for mig. For det var her, jeg i en kort periode (læs eventuelt mit indlæg fra august 2013) som helt lille, boede med mine forældre.

Nærmere bestemt fra Sankt Hans til september 1971. Trods den korte periode i byen, var det netop her, jeg blev personregistreret - min originale navneattest udstedtes 28. juni 1971 af "Personregistret for Højer kommune" og af mit oprindelige personnummerbevis (fra Indenrigsministeriet, Sekretariatet for personregistrering) fremgår, jeg 15. juli 1971 blev optaget i folkeregistret for Højer.

For øvrigt er det ikke længe siden, jeg senest så den lille filmbid med min mor og mig i haven i Højer, 1971. Alene af den grund, må jeg nødvendigvis lægge vejen forbi adressen på Ballumvej, når jeg gæster byen om nogle uger.

Annonce

Brødtekst

Brødtekst

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Annonce