Annonce
Læserbrev

At se fjorden som guldgrube

Læserbrev: Uniformen er badekåber og varmt fodtøj. For vejen ud for enden af den lange bro på Sønderstrand i Aabenraa er lang og kold.

Her tages nogle svømmetag i fjordens kolde vand, inden de igen lister op på broen tilbage til saunaen og det lille “skur”, hvor de efterfølgende får en kop kaffe og et hold snak.

Vikingeklubben i Aabenraa udgøres af ca. 70 medlemmer - til sammenligning er der i nabokommunen Sønderborg næsten 2000 medlemmer i deres klub. Hvorfor denne store forskel? For fællesskabet i Aabenraa er fantastisk og man føler sig velkommen. Både med og uden badebukser.

Forskellen, tror jeg, ganske enkelt handler om faciliteterne!

Med al den viden og forskning på vinterbadningens gavnlige effekter (læs blandt andet "Hop i Havet" af Susanna Søberg) kan en kystkommune som Aabenraa med erklæret fokus på sundhed ikke lade være med at prioritere denne form for krops- og sjælepleje.

Nytåret er tid til refleksion og forandring.

Tiden er til nye faciliteter for vinterbaderne i Aabenraa!

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce