JV mener: Regeringen gør for lidt ved giftgrunde
Et forbavsende bredt flertal af partierne i Folketinget kunne i december blive enige om ét af de største politiske eksperimenter i nyere tid.
Det var, da de indgik aftalen om klimaloven med dens mål om 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Prisen er endnu uvis, men den kan blive tårnhøj. Til gengæld er det sikkert, at det ikke vil kunne mærkes på det globale klima, om målet bliver nået eller ej. Dertil er den danske udledning af klimagasser for beskeden.
Til sammenligning er det lige så forbavsende, at der i finansloven ikke kunne skaffes flertal for at finde flere penge til oprensning af de ti største giftforureninger i Danmark. Her er den mulige pris kendt. Den bliver på op imod fire milliarder kroner. Og effekten af en oprydning vil være mærkbar for både natur og de mennesker, der bor ved de giftramte områder.
Her kunne nogle af de penge, vi som samfund risikerer at skulle brænde af på at nå klimamålet i 2030, gøre gavn. Det er regionernes opgave at stå for oprydningen på giftgrundene, men de har slet ikke penge nok til at løse opgaven. Derfor skal der mange flere penge til fra staten, hvis giften skal væk fra blandt andet Kærgård Plantage, Grindsted og Himmark Strand på Als. De tre steder er alle blandt landets ti største forureninger.
Desværre lader miljøminister Lea Wermelin (S) ansvaret forblive hos regionerne. Hun har meddelt dem, at de må komme med en samlet plan, og så må de se, hvad de kan få ud af deres årlige økonomiforhandlinger med staten. Det er meget uambitiøst af en regering, som ellers har meget høje ambitioner på naturens vegne.
I stedet er der brug for en bred politisk aftale i Folketinget, som fastlægger et mål for, hvornår de såkaldte generationsforureninger skal være fjernet. Med tilhørende finansiering. Den nuværende situation med dens uvished for de giftramte områders fremtid er helt uacceptabel.
