Annonce
Navne

Atletikklubbens jubilæumsfest samler knap 200 deltagere

Blandt de mange tilmeldte er tidligere trænere og ledere, nuværende og tidligere medlemmer, og de kommer fra blandt andet København, Odense og Skive. Foto: Preben Madsen

Esbjerg: Knap 200 mennesker har tilmeldt sig jubilæumsfesten i Esbjerg Atletik og Motion, som fylder 100 år den 18. september. Selve festen foregår lørdag den 21. september på ECH Park fra klokken 18.00-02.00 med en fornem menu og dans til en dj.

- Vi er meget tilfredse med tilslutningen til vores jubilæumsfest, men der er også lagt op til nogle hyggelige timer, fortæller kassereren i EAM, Gert Laustsen.

Blandt de mange tilmeldte er tidligere trænere og ledere, nuværende og tidligere medlemmer, og de kommer fra blandt andet København, Odense og Skive. Blandt de store atletiknavne fra 60’erne er hammerkasteren og vægtkasteren Orla Bang, samt de to sprintere Tove Friis Jensen med ungpigenavnet Larsen og Erik Madsen.

Den 21. september holder den jubilerende klub også en reception i og omkring klubhuset på Gl. Vardevej fra klokken 14.00-16.00, og både ved receptionen og under aftenfesten kan atletikklubben med dens dygtige trænere og ledere samt de mange hjælpere tænke tilbage på et meget vellykket DM i dagene fra 26.-28. juli på Atletikstadion i Esbjerg.

Hver deltager i aftenfesten på ECH Park har kun betalt 250 kroner for at være med, inklusive syv drikkekuponer, men Esbjerg Atletik og Motion har også bidraget med et pænt tilskud fra klubkassen for at gøre aftenen til en uforglemmelig oplevelse for deltagerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Kolding

Se video: Hør Danfoss-par fortælle om lukningen og planer for fremtiden

Annonce