Annonce
Debat

Atomkraft kan løse problemer med forurening og energi

Når vi i Danmark taler om atomkraft, reagerer man nervøst. Den seneste Gallup undersøgelse fra 2011 viser således en modstand mod atomkraft på 62 pct. En del forskere mener dog, at modstanden er for nedadgående, idet mange tidligere venstreorienterede atomkraftmodstandere er blevet blødgjort af klimadebatten. Det er på tide, at vi vender os mod atomkraften på ny, for det er en energiform uden forurening. Vi har i efterhånden årtier været vidne til, at den teknologiske udvikling har krævet større og større energimæssige ressourcer og har medført forøget grad af forurening fra røggasser.

Den danske atomenergimodstand har selvfølgelig ret i, at atomkraftværker kan være bekymrende set i lyset af eksempelvis nedsmeltningerne på henholdsvis Three Mile Island - øen i USA i 1979, i Tjernobyl i Ukraine i 1986 og i Fukushima i Japan i 2011, men sikkerheden forbedres betydeligt i disse år, så risikoen for radioaktivt udslip er ubetydelig. Endvidere har man været bekymret for opbevaringen af radioaktivt affaldsmateriale og muligheden for misbrug af værker i relation til evt. produktion af atombomber – især i såkaldte slyngelstater. Af verdens knap 200 lande er atomkraften fordelt på 18 lande med ca. 440 aktive værker – hovedsageligt beliggende i Europa, Amerika og Japan, men med en kraftig aktuel udvikling i Kina, Indien, Japan, Rusland, Taiwan og Korea, for her er energimanglen akut og konkret og ikke som i Danmark mere overskuelig.

At berigelse af grundstoffet uran er omkosteligt og tidskrævende er en anden sag, men uranen kan suppleres med grundstoffet thorium, som der findes enorme mængder af. Det menes således, at der for indeværende er uran nok til 1000 atomreaktorer i 50 år, og med thorium måske i 1000 år, og hvad kan der ikke komme af nytænkning i den tid. De industrialiserede lande sidder i øjeblikket på 85 pct. af verdens årlige energiforbrug, mens de resterende lande med ca. 80 pct. af befolkningen forbruger de resterende 15 pct.

Der var oprindeligt planer om atomkraftværker i Danmark tilbage i 1960erne - såmænd med placering på Stevns, men en politisk venstredrejning i ly af ungdomsoprøret kølnede interessen, og med Three Mile Island ulykken faldt det hele til jorden under Poul Schlüter midt i 1980erne. Den tids debatter var hovedsageligt domineret af OOA (Organisationen til oplysning om atomkraft), som havde mediebevågenhed, men i henhold til senere undersøgelser sjældent havde rent mel i posen. OOAs argumenter var oftest udokumenterede og var mere idealistiske end facts-orienterede.

I en tid præget af global magtforskydelse til fordel for eksempelvis Kina, Indien og Rusland og den voksende bekymring for CO2 udledningen fra fossile brændsler, vil det fra vestlig side være ideelt at bevare og udbygge atomkraftværker på egne breddegrader, så vi kan styre disse, få afviklet den udviklede plutonium, som er frygtelig giftig og udvikle værker og industrien i takt med nyeste forskningsresultater. Atomenergi kan produceres til typisk 60 pct. af omkostningerne ved fossilt brændsel, men der er en meget dyr opstart. Det vil måske tage fem til ti år at etablere et værk, og ifølge erfaringer fra udlandet vil et sådan måske koste 150 millioner kroner at opføre, og man må vente længe på indtægten herfra.

Hvor kraftværkerne skal ligge i Danmark, skal det være op til eksperter at afgøre, men oplagte mål i Danmark kunne være vore fem nationalparker. Fælles for disse områder er den øde beliggenhed, men i Danmark betyder det øde ikke, at det - som i ulande - går udover infrastrukturen. Dernæst er det geniale ved de tre af dem, at de ligger i nærheden af de voldsomme vandmængder, der skal til for at nedkøle reaktorvandet Her kan også affaldet deponeres uforstyrret i undergrunden i betonsikrede nedbrydningsbunkere. Hvor mange år uden uheld skal der gå, inden man går i gang med atomkraftværker i Danmark. Jeg synes, at alt taler for, at man skal se at komme i gang nu.

Annonce
Bent Liholm
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Esbjerg

Narkoman filmede sadistisk vold og voldtægt: Da han blev afsløret, forsøgte han at hænge sig, men endte som dybt hjerneskadet

Annonce