Annonce
forside

Atomkrig i Europa er blevet mere sandsynlig under den nye kolde krig.

Læserbrev: De lande, der har atomvåben og NATO-landene, støtter ikke et forbud mod atomvåben, selv om 122 lande i FN d. 7/7 2017 underskrev en historisk traktakt med et forbud mod Atomvåben.

Er vi gode venner med den stærkeste militær magt i verden, er vores sikkerhed garanteret.

Sådan er det ikke længere. USA's militær industrielle kompleks ønsker krige, da det giver øgede indtægter. Våbensalget er steget betragteligt i Mellemøsten. USA er det land i Verden der eksportere flest våben (33% i 2017).

Vi har forpligtiget os til at undgå krige og drab på civile. Krige skaber ikke mere demokrati og bedre livsvilkår. Man kan ikke sige, at Irak er blevet et bedre land at bo i - tværtimod.

Under den gamle kolde krig underskrev USA og Sovjet flere aftaler, der skulle sikre fred i Europa. Nu er det modsat. Der opbygges fjendebilleder på usaglig grundlag, der opsiges aftaler, der bygges baser hele vejen rundt om Rusland. Ruslands militære magt overvurderes stærkt og sidst men ikke mindst, russiske og amerikanske politikker truer INF aftalen. Med INF aftalen blev mellemdistanceraketter i Europa skrottet af Sovjet og USA for at mindske faren for en atomkrig i Europa.

Derfor er det vigtigere end nogen sinde at være med til at støtte op om modstanden mod atomvåben, hvilket du kan gøre i Heerups Have 6. august kl. 20.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce