Annonce
Læserbrev

Attraktive boliger/på havnen

3F formanden, Jakob Lykke, er blevet sur på borgmesteren, der vil blæse og have mel i munden på samme tid. Eller vil borgmesteren bare være fremsynet?

Det er jo en borgmesters opgave, blandt mange.

Der skal jo også tænkes på det kommende valg, hvor det hurtigt kan blive svært at samle lige nøjagtig flertallet for en ny borgmesterperiode.

Det handler om boliger på havnen. Det kaldes attraktive boliger. Attraktive boliger for bygherrerne, eller for de kommende beboere?

Da domhuset blev sat i værk, var der hurtigt klager over støj fra arbejdet med en rig, der skulle repareres.

Det er vel sager som dette, at rette vedkommende skal lære af?

Fagforeningsformanden har vel noget af en pointe, når der gåes i forsvar for arbejdspladserne på havnen og en bevarelse af disse?

Måske det drejer sig om at tilfredsstille diverse samarbejdspartnere, nuværende som forventede fremtidige, når borgmesteren har svært ved at imødekomme fagforeningsformandens store ønske i denne debat?

Det er meget tidligere af Olfert Krog blevet foreslået at bygge på hjørnegrunden Hjertingvej/Tarphagevej. Umiddelbart i afstand til havnens naturlige gøremål, og med en fantastisk udsigt over indsejlingen og Sædding Strand.

Kunne det ikke samle nogle af parterne?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Indland

Henriette Zobel er død 

Annonce