Annonce
Sport

Atypisk kampdag: Danske spillere vil ikke følge Island

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
De danske landsholdsspillere fokuserer på egen kamp. Ikke på om Island besejrer Ungarn i det vigtige EM-opgør.

De danske håndboldherrer har en noget anderledes kampdag i vente, for de ved reelt ikke, om de har noget at spille for onsdag aften mod Rusland.

Forinden er Island i kamp mod Ungarn, og alt andet end en islandsk sejr vil slukke de danske drømme om en plads i mellemrunden ved EM.

Det får dog ikke de danske håndboldherrer til at følge med i kampen undervejs, fortæller anfører Niklas Landin.

- Jeg gør ikke. Det tror jeg ikke, at der er nogen spillere, der gør. De starter 18.15, og vi spiller 20.30, så vi vil være på vej til kamp.

- Vi kan ikke rigtig gøre noget. Om vi kigger eller ikke kigger, er sådan set underordnet, siger målmanden.

Selv om der er en verden til forskel på at spille for æren og have mulighed for at holde sig i live i turneringen, skal dagen forløbe som alle andre, mener bagspilleren Mads Mensah Larsen.

- Det bliver en almindelig opladning. Så må vi se, hvor meget der er at spille for, når vi kommer ud i hallen. Som minimum skylder vi os selv at få lukket det ordentligt ned, så man ikke gør det unødigt træls, siger Rhein-Neckar Löwen-profilen.

Modsat de danske spillere siger landstræner Nikolaj Jacobsen, at man ikke kan undgå at have et øje på, om islændingene hjælper danskerne på vej.

- Det bliver en lang dag ligesom alle de andre, men det er da klart, at man kigger lidt ekstra på kamp et.

- Selvfølgelig vil vi følge den undervejs, for det bliver jo to forskellige kampe for os med det ene eller andet resultat, siger Jacobsen.

Hvis Island vinder med mere end et mål mod Ungarn, er hovedregningen simpel for det danske landshold. I så fald vil en dansk sejr over Rusland føre til dansk avancement.

Vinder Island med et mål, skal danskerne selv vinde med mindst to mål for at være sikre på at gå videre. Dermed ved danskerne på forhånd, hvad de skal gå efter, når de indtager gulvet i Malmö Arena.

Men det ser Nikolaj Jacobsen ikke som en entydig fordel.

- Både og. Du kunne også bare gå ind og spille, når det er så få mål, det drejer sig om. Så har det ikke den store betydning, vil jeg sige, påpeger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

55 til 80 ejendomme risikerer at skulle lade livet ved ny Hærvejsmotorvej

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce