Annonce
Haderslev

Aubo-ejere er gået hver til sit

Humøret er stadig højt hos Aubo Køkken og Bad på Norgesvej. Hans Henrik Hesse (til venstre) startede i marts 2017 butikken sammen med Bo Munch Nielsen. Nu er butikken udelukkende ejet af Bo Munch Nielsen.Foto: Stine Hygum

Siden 15. november er det kun Bo Munch Nielsen, der ejer Aubo Køkken og Bad på Norgesvej. Hans Henrik Hesse har for travlt med sit andet firma.

HADERSLEV: I marts 2017 slog Aubo Køkken og Bad på Norgesvej dørene op for første gang. Det var med Bo Munch Nielsen og Hans Henrik Hesse som ejere.

Men siden er det gået stærkt - både med Aubo Køkken og Bad, men også med Hans Henrik Hesses anden virksomhed, Byggemester i Padborg.

Derfor er tiden for Hans Henrik Hasse nu for knap til, at han fortsat kan være medejer af Aubo Køkken og Bad.

- Siden vi startede med Aubo Køkken og Bad er jeg gået fra at have to medarbejdere i mit andet firma til nu at have 17, siger Hans Henrik Hasse.

- Det tog os en aften at blive enige om, at jeg skulle fortsætte som eneejer, siger Bo Munch Nielsen.

Derefter fulgte der et par måneder med papirarbejde - og siden den 15. november har Bo Munch Nielsen selv været i spidsen for butikken på Norgesvej.

- Men i praksis, så ændrer det ikke ved ret meget i dagligdagen, at Hans Henrik ikke længere er medejer, siger Bo Munch Nielsen og fortsætter:

- Fordi han har haft så travlt, så har jeg taget mange af beslutningerne i hverdagen, det er kun, hvis det har været noget større, at jeg har vendt det med ham.

Annonce

Tæt samarbejde

Selvom Hans Henrik Hesse og Bo Munch Nielsen ikke længere ejer Aubo Køkken og Bad sammen, så kommer de stadig til at arbejde sammen:

- Vi vil blive ved med at have et tæt samarbejde, siger Bo Munch Nielsen.

- Jeg sælger også stadig køkkener, når jeg laver totalentrepriser i mit firma, siger Hans Henrik Hesse.

I det daglige bliver der derfor ikke nogle ændringer i butikken, som kunderne kommer til at lægge mærke til. Bo Munch Nielsen vil også fortsat bruge lokale montører, når de solgte køkkener skal på plads i hjemmene.

- Vi har haft et rigtig travlt år og har vækstet. Det første år er det jo altid sådan, at man lige skal have en finger i jorden for at se, hvad der sker, siger han.

Det er også det samme personale, som man vil møde i butikken fremover:

- Vi er tre - to på fuld tid og en, der næsten er på fuld tid, siger Bo Munch Nielsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Johannes leder efter Mohamed i Ribe

Vejen

Nye vidner bliver afhørt i Vejen-sagen

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce