Annonce
Team Esbjerg

Auf Wiedersehen: Sonja Frey og Team Esbjerg går hver til sit

Sonja Frey afløses af norske Henny Reistad i Team Esbjerg i den kommende sæson. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Den østrigske playmaker forlader Team Esbjerg efter denne sæson. Hun sad over i kampen mod Krim med hofteproblemer.
Annonce

- Jeg stopper i Team Esbjerg efter denne sæson.

Det fortalte Sonja Frey efter søndagens kamp i Champions League mod Krim.

Den østrigske hvirvelvind har næsten en ny klub på plads, men kontrakten er altså endnu ikke skrevet under.

- Så det er ikke officielt endnu. Derfor kan jeg ikke sige så meget.

Sonja Frey er i gang med sin anden sæson i Team Esbjerg - og det bliver altså den sidste.

- Det er sådan, det er. Det er sikkert.

Frey var kun inde at skyde to straffekast i kampen mod Krim. Resten af tiden tilbragte hun på bænke, hvor hun altså kunne se holdkammeraterne vinde en sikker sejr.

- Jeg har lidt problemer med min hofte. Det var derfor, at jeg ikke var mere med i kampen. Jeg fik ondt på vejen hjem fra Ungarn i sidste weekend, hvor jeg sad stille i mange timer.

Hun forventer dog at være klar til onsdagens hjemmekamp i ligaen mod Horsens - og havde det været nødvendigt, kunne hun også have bidraget noget mere i kampen mod Krim. Det forklarer cheftræner Jesper Jensen.

- Der var givet grønt lys fra sundhedsstaben, men heldigvis var det muligt at holde hende ude.

Annonce

Yngre spillere

Team Esbjerg har som bekendt lavet en toårig aftale med norske Henny Reistad, og det betyder altså, at Frey ikke bliver i klubben.

- Sonja har gjort og det gør det stadig rigtig godt i Team Esbjerg. Det er vi meget tilfredse med, men vi fik muligheden for at hente Reistad - og det gjorde vi.

Reistad er 21 år, Frey er seks år ældre. På keeperpositionen erstattes 31-årige Rikke Marie Granlund i næste sæson af tyske Dinah Eckerle på 25 år.

- Vi forsøger at gøre truppen lidt yngre. Team Esbjerg skal jo også gerne være på toppen om tre, seks og ni år, tilføjer Jesper Jensen, der var glad for søndagens sejr.

- I lange perioder af kampen var det godt, men vi har stadig minutter ind i mellem, hvor vi er for ineffektive. Heldigvis fik vi rettet tingene til og vandt sikkert. Det er en stor tilfredsstillelse.

Jesper Jensen tror nu fuldt og fast på, at det lykkes at komme videre i Champions League.

- Vi har alle muligheder. Udgangspunktet er godt efter fem point i de sidste tre kampe i turneringen.



Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Team Esbjerg For abonnenter

Nervepirrende afslutning i grundspillet: Tæt på trekampen - eksklusivt interview og video med Højlund, Tranborg og Jørgensen

Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce