Annonce
Sønderborg

Augustenborg får nyt dagtilbud

De tre nuværende børnehaver i Augustenborg, Kernehuset, Bro Børnehus og Børnehaven Augusta samles fra 2022 på Augustenborg Skole. PR-foto: Sønderborg Kommune
Fra foråret 2022 bliver alle børn i Augustenborg fra 0- 16 års alderen samlet på samme adresse.

Augustenborg: Der kommer børn i alle aldre på Augustenborg Skole fra foråret 2022.

Her flytter byens tre nuværende børnehaver og vuggestuer ind i den ene fløj på skolen, hvor SFO'en tidligere holdt til. Dagtilbuddene bliver et, oplyser Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Inden indflytningen skal bygningerne bygges om. Det arbejde er for alvor gået i gang i denne uge, hvilket glæder formanden for børne- og uddannelsesudvalget, Claus Klaris (V).

Annonce

- Det nye dagtilbud i Augustenborg by bliver et godt, fremtidssikret og attraktivt tilbud, som sikrer glade og robuste børn. Baggrunden for at samle de tre nuværende børnehaver til én skyldes det faldende børnetal, og derfor er det nødvendigt for kommunen at lave en god og langsigtet løsning, der understøtte vækst og tilflytning til Augustenborg by, siger han i pressemeddelelsen.


Der vil komme en helt naturlig kobling mellem daginstitutionens og skolens daglige liv,

Jesper Smaling (S), næstformand i børne- og uddannelsesudvalget


Formanden peger også på en række andre fordele ved at samle dagtilbuddene. Han nævner blandt andet læringsmiljøer og større fleksibilitet.

Samarbejde og bedre relationer

Børne- og uddannelsesudvalgets næstformand Jesper Smaling (S) roser også det nye projekt. Han hæfter sig ved, at trods der bygges stort, er det stadig muligt at dele børnene op i mindre enheder.

Jesper Smaling fremhæver også, at udeliv er kommet i fokus. Derudover ser han mange muligheder for at styrke relationerne mellem børn og voksne på tværs af skole og børnehave ved at samle dem på samme adresse.

Ifølge ham vil det give en lettere overgang fra dagtilbuddet til SFO og skole.

- Der vil komme en helt naturlig kobling mellem daginstitutionens og skolens daglige liv, faciliteter og meget andet, som allerede eksisterer i dag, men som med den nye placering kan udbygges. Vi glæder os også over, at Augustenborg Skole allerede har fået og får nye faciliteter i forbindelse dagtilbuddets flytning til en tidligere skolebygning, siger Jesper Smaling.

Der vil være plads til i alt 120 børn i det nye dagtilbud. Fordelingen vil være 30 vuggestuebørn og 90 børnehavebørn. Børnene fordeles på to vuggestuegrupper og fem børnehavegrupper. Samtidig ønskes et tættere samarbejde med dagplejen. Derfor placeres dagplejens gæste- og legestuefunktion centralt i det nye dagtilbud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Oprensning af åen forhindrer ikke oversvømmelser: - Vi kan grave åen fem meter dybere, uden at det vil gavne noget som helst

Annonce