Annonce
Indland

Auktionshus vil sætte rekord med sjældent Hammershøi-værk

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Til november svinger auktionshuset Bruun Rasmussen hammeren over maleri vurderet til 20-30 millioner.

Auktionshuset Bruun Rasmussen forventer i november at kunne sætte ny rekord for et hammerslag på et kunstværk.

Det sker, når et maleri af den danske kunstner Vilhelm Hammershøi skal under hammeren.

Maleriet med titlen "Interiør fra Strandgade 30" er vurderet til mellem 20 og 30 millioner kroner.

I forbindelse med auktionen udstiller Bruun Rasmussen værket i både København, London og New York.

Ifølge auktionshuset er Vilhelm Hammershøi den danske kunstner, der har opnået størst international anerkendelse.

Han er således i dag repræsenteret på museer verden over - fra Metropolitan Museum of Art i New York til The National Museum om Western Art i Tokyo.

Det er et af Vilhelm Hammershøis mest berømte og ikoniske værker, der nu skal under hammeren hos Bruun Rasmussen.

"Interiør fra Strandgade 30" er malet i 1900. Motivet viser kunstnerens hjem på Christianshavn, hvor solens stråler falder gennem et vindue og ned på gulvet i et rum, hvor hustruen Ida står og læser en bog.

Maleriet har været i privateje siden 1976.

Sidst et maleri af Hammershøi var på auktion var i 2018, hvor det blev solgt af auktionshuset Christie's til et museum i Los Angeles, der købte værket for godt 32 millioner kroner.

- Vi ved ikke, hvem maleriet kommer fra, da det for diskretionens skyld er solgt gennem en advokat, siger Rikke Lunau, projektleder ved Bruun Rasmussen, til Jyllands-Posten.

Kunstinteresserede eller potentielle købere med dybe lommer kan opleve værket fredag den 20. september, hvor det udstilles på Studio Oliver Gustav.

I starten af oktober skal værket udstilles i London, og inden auktionen 26. november skal værket også udstilles i New York 1. og 2. november.

/ritzau/

Annonce
Artikel fra Bruun Rasmussens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce